Det Konservative Folkeparti vil hædre den afdøde skuespiller med en statue på Frederiksberg.
Tidligere på måneden blev himlen en stjerne rigere, da Jytte Abildstrøm gik bort.
Den 90-årige skuespiller var hårdt ramt på nyrerne og var til sidst indlagt på hospice omringet af sin familie.
Nu melder Det Konservative Folkeparti så ud, at de ønsker at hædre Jytte med sin helt egen statue.
Det skriver de i en pressemeddelelse til TV 2 Kosmopol.
“Nu er en æra slut”
Jytte Abildstrøm havde en enorm betydning for teaterverdenen og selvfølgelig Riddersalen på Frederiksberg.
Derfor var de også hurtige til at kommentere på det triste dødsfald.
– Nu er en æra slut. Kedeligt har det bestemt aldrig været! Hvor har vi grinet. Og grædt. Og råbt og skændtes. Og lavet så meget teater. Og mødt så mange vidunderlige “legekammerater”, som Jytte kaldte det. Vi er MANGE, som siger tak for at have kendt dig, skrev teatret i sine mindeord om Jytte.
Nu ønsker man så at hylde hende med en statue, skriver Det Konservative Folkeparti i en pressemeddelelse til TV 2 Kosmopol.
Det er ikke det første initiativ, der er blevet igangsat i forsøget på at hædre den afdøde skuespiller.
For ikke så længe siden udtalte Peter Mygind, at han havde startet en indsamling i håbet om, at hun kunne få sin egen plads på Frederiksberg med navnet “Jytte Abildstrøm Plads”.
Hvor er det en fin tanke!
LÆS MERE:
° Peter Mygind rådede mor til at medvirke i ‘Det sidste ord’
° Peter Mygind samler ind til Jytte Abildstrøms Plads