Skuespilleren Pelle Emil Hebsgaard har haft travlt det sidste år, hvor han har rejst land og rige rundt for at optræde med ‘Askepot The Musical’. Nu venter en velfortjent ferie med familien, og de har flere planer i sommerferien.
Siden skuespilleren Pelle Emil Hebsgaard brød igennem har han nået flere ting. Han har medvirket i flere store musicals ‘Grease’, ‘Aladdin – The Musical’ og ‘Seebach – The Musical’. I sidstnævnte spillede han rollen som den legendariske musiker Tommy Seebach, der har lavet hits som ‘Under stjernerne på himlen’, ‘Disco Tango’ og ‘Krøller eller ej’.
Udover de mange roller som skuespiller har han også prøvet kræfter med værtsrollen, hvor han blandt andet har været vært på ‘Keramikkampen’ og ‘Sommerdrømme’.
Den seneste tid har han haft travlt med ‘Askepot – The Musical’. Her spillede han rollen som Den gode fe. Mange forestillinger blev spillet i Tivolis koncertsal, men efterfølgende har han og resten af holdet optrådt i flere byer. Undervejs er det blevet til 85 forestillinger, siden stykket havde premiere.
Så nu venter en velfortjent sommerferie sammen med familien. Familien består udover ham selv af hustruen Claudia Rex og parrets to børn: Zacharias og Aurora. Parrets lille pige kom til verden i december, så det er stadig ret nyt for familien, at der er fire medlemmer.
Nu fortæller skuespilleren, hvad der skal ske i ferien.
Flere planer i sommerferien
Sommeren står i den grad på familietid, nu hvor de er samlet igen. Parret fortæller, at de er faldet godt til som en familie på fire.
– Det er overraskende nemt, lyder det fra Claudia Rex, mens Pelle Emil Hebsgaard tilføjer:
– Det kan hurtigt vende, det har vi erfaret. Men ja, vi er meget glade.
Pelle Emil Hebsgaard og Claudia Rex har for nyligt solgt deres hus, så det kommer også til at blive en del af sommerferieplanerne.
Hvad byder sommeren på?
– Flytning, komme på plads i det nye, ja, vi har ikke så mange planer, siger Claudia Rex til Newsner.
– Jeg skal gøre klar til nogle af de ting, som sker efter sommerferien. Jeg må ikke sige noget, siger Pelle Emil Hebsgaard, mens Claudia Rex også kan fortælle, at hun er i gang med at starte noget nyt.
– Men det er primært flytning, og så skal vi bare nyde, at jeg også er hjemme, for jeg har næsten været væk i et år. Så der er nogle som trænger til at lege og vandkrig, lyder det fra Pelle Emil Hebsgaard.
– Måske tager vi i sommerhus. Jeg tror ikke, at vi tænker store rejser, især ikke med en lille bebs. Så det skal bare være nemt og lækkert, lyder det fra skuespilleren.
Nu hjælpes vi ad med at ønske parret en dejlig sommer!