Pernille Mikkelsen fra den niende sæson af ‘Gift ved første blik’ har lagt dating på hylden og satser nu på en ny karrierevej.
I weekenden gjorde Pernille Mikkelsen, der blev kendt i sæson ni af Gift ved første blik, sig ganske bemærket ved årets Reality Awards, hvor hun tydeligvis havde en festlig aften.
Her fik hun bundet de fremmødte journalister en historie på ærmet om, at hun igen datede med Martin Brodersen, som hun var gift med tilbage i 2023.
Men det har altså ikke hold i sandheden, for Pernille Mikkelsen er stadig lykkelig single og satser i stedet stort på ny karriere.
– Da jeg var færdig med ‘Gift ved første blik’, kunne jeg mærke, jeg ikke skulle arbejde med mennesker mere, for jeg var simpelthen mættet af at pille navle, så jeg faktisk ude at arbejde et år som tjener, siger Pernille Mikkelsen til Newsner Danmark.
‘Gift ved første blik’-kendis starter webshop
Her følte Pernille Mikkelsen virkelig, at hun blev anerkendt for sin personlighed, og hun fik mange komplimenter for sin service, der fyldte hende op med positive følelser.
Nu bliver den nye satsning så for hende, at hun kommer til at lancere en webshop, hvor hun tilbyder borddækning og pytning til fest – et koncept, hun har arbejdet med før og faktisk solgte tilbage i 2019.
– Nu har jeg været igennem to skilsmisser og en flytning til København, så nu vender jeg tilbage til min gamle passion, siger Pernille Mikkelsen begejstret.
Børnene bliver store
Så det er det, den tidligere ‘Gift ved første blik’-deltager bruger sin tid på nu, og det er en “sjov øvelse” for hende at lave det skifte, selv om hun ikke kan sidde så mange timer foran computeren, som hun har kunnet.
Pernille Mikkelsen erkender blank, at arbejdet med projektet gør hende glad, og så ser hun i øvrigt frem til både at skulle konfirmation samt studenterfest for sine to børn i år.
– Jeg synes, jeg er et endnu bedre sted hele tiden. Jeg har mine tre børn i København, jeg har startet virksomhed, og jeg synes, der er en høj vibration af god energi, erkender Pernille Mikkelsen.
Hvad angår kærligheden, så har hun ikke været på én eneste date siden ‘Gift ved første blik’, og singlen erkender, at det heller ikke er noget, hun savner.
Vi ønsker Pernille Mikkelsen held og lykke med det nye firma!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!
LÆS OGSÅ:
° ‘Gift ved første blik’-Pernille ville aldrig bo med en mand igen: Nu deler hun status på kærlighedslivet
° Efter dramatisk TV-skilsmisse i ‘Gift ved første blik’: Sådan er Pernille og Martins forhold nu