Pernille Skipper er gravid: Afslører kønnet i sød video

Pernille Skipper, politisk kommentator, TV 2 News, fhv. MF og politisk ordfører for Enhedelisten.

Den tidligere politiker og nuværende politiske kommentator udvider snart familien. Nu har hun offentliggjort kønnet på den lille ny i hendes mave.

I flere år stod Pernille Skipper i spidsen for Enhedslisten. Hun forlod politik i 2022 på grund af partiets rotationsprincip, men siden har hun stadig haft fingeren på pulsen på det politiske landskab. Hun startede nemlig som politisk kommentator på TV 2 News sidste år.

Hun kommer dog til at tage en pause fra sit arbejde, når hun lige om lidt starter på barsel.

39-årige Pernille Skipper har sammen med manden Oliver Routhe Skov allerede to døtre, nemlige Billie og Charlie, der blev født i henholdsvis 2017 og 2021.

Nu løfter hun sløret for kønnet på sit kommende barn.

Afslører kønnet

I en såkaldt storie på Instagram, der er en video, som forsvinder efter 24 timer, har den tidligere politiker delt den skønne nyhed.

Her ser man en sød lille video af hendes ene datter, der er klædt ud i et fint tigerkostume. Det er i videoens tekst, at afsløringen finder sted.

– Mens vi venter på lillebror…, skriver hun i videoen. Dermed udvider familien flokken med en dreng.

Det er ikke den eneste nyhed, Pernille Skipper har delt den seneste tid. I sidste uge kom det frem, at hun er indstillet som ny formand for Coop Amba. Hun har endnu ikke fået jobbet, da der først er formandsvalg til april, men det er kommet frem, at hun vill kunne fortsætte som politisk kommentator såfremt hun får jobbet.

Du kan se opslaget herunder eller ved at trykke HER.

Sikke en dejlig nyhed for Pernille Skipper. Nu hjælpes vi ad med at ønske hende og familien alt det bedste fremover.

Exit mobile version