Pernille Vermund gift: Deler romantiske billeder fra den store dag

Dronning Margrethes 50-års regeringsjubilæum, Christiansborg Slot, 12/09 2022 Pernille Vermund Claus Bretton-Meyer

Den 47-årige politiker er blevet gift med Claus Bretton-Meyer.

Sommeren står i kærlighedens tegn for politikeren Pernille Vermund. Hun er nemlig blevet gift med Claus Bretton-Meyer.

Det afslører hun på Instagram.

– Efter 10 dejlige hvedebrødsdage sammen er der noget, vi gerne vil dele, skriver hun til en række romantiske billeder fra den store dag. Her fremgår det også, at det var den 24. juni, at parret sagde ja til hinanden.

Kirkeklokkerne ringer

Parret har officielt været sammen siden februar sidste år. Faktisk var det på Valentinsdag, at Pernille Vermund offentliggjorde, at der var en ny mand i hendes liv.

Den romantiske begivenhed fandt sted i en kirke, hvor parret var omgivet af venner og familie.

57-årige Claus Bretton-Meyer er tidligere administrerende direktør i DBU, men er nu driftsdirektør for Vetfamily Danmark.

Det er tredje ægteskab for Pernille Vermund. Hun var gift med Lars Tvede fra 2019-2021, og har tidligere været gift med Johnny Gere. Hun har tre børn.

Hun er tidligere formand for Nye Borgerlige. Hun stiftede partiet i 2015 og var formand frem til januar i år, hvor hun meddelte, at hun ville trække sig som formand.

Herefter blev Lars Boje Mathiesen valgt til formand, men han blev ekskluderet fra partiet i marts. Partiet skal derfor vælge en ny formand. Pernille Vermund har allerede meddelt, at hun er klar til at blive formand igen, men der skal først vælge en formand til partiets landsmøde i oktober.

Du kan se billederne herunder eller ved at trykke HER.

Nu hjælpes vi ad med at ønske bryllupsparret tillykke.

Exit mobile version