Peter Belli åbnede afslørede mørke tider i sit liv, da han i weekenden fik det sidste ord.
En af Danmarks helt store legender gik for nylig bort. Musikeren har altid været enormt populær, og derfor blev det også positivt modtaget, da det blev offentliggjort, at han havde fået “det sidste ord” inden sin død.
I ‘Det sidste ord’ bliver gæster interviewet af Mikael Bertelsen, og præmissen for programmet er, at interviewet først må sendes, når gæsten er gået bort.
Tidligere har det været Ritt Bjerregaard, Lise Nørgaard, Povl Dissing, Uffe Ellemann-Jensen og Bent Fabricius-Bjerre, der har siddet som gæster overfor Bertelsen.
Læs mere: Peter Belli stedt til hvile: Dette særlige ønske fik han opfyldt.
Læs mere: Peter Belli gav rørende interview: Delte svære tanker om at dø fra sin June
En voldsom barndom
Peter Belli har altid været kendt for sit store smil, og han har ikke været bange for at lave både numre eller påtage sig sjove roller, der har kunnet være med til at få grinet frem.
I flere årtier har Belli eksempelvis været kendt som stemmen bag mandrillen Rafiki fra ‘Løvernes Konge’.
Men bag smilet boede der en forpint sjæl.
Det blev gjort klart, da Peter Belli fortalte om sine mørke tider i ‘Det sidste ord’.
Peter Belli nåede at udgive biografien ‘Et enestående liv’, men det var som om, at det hele blev mere virkeligt, da man selv kunne høre Peter fortælle om de sit livs traumer.
Artiklen fortsætter under billedet…
Blev tæsket af stedfaren
I studiet fortalte Peter, at særligt barndommen var hård. Her blev han banket af sin stedfar, som han kaldte for en ondskabsfuld, fordrukken stodder.
I programmet fortæller Peter, hvordan stedfaren viklede livremmen rundt om hånden, hvorefter han ville slå Peter i nyrerne eller andre steder, som man ikke kunne se.
Til tider måtte Peter blive hjemme fra skole i en uge, fordi han havde så mange mærker på kroppen. Hertil fortalte Peter også, at han blev bedt om at ligge og kigge ind i væggen i et par dage som straf.
Han fortæller dog, at han fik holdt mørket ude, men da han var 16, blev han ramt af et voldsomt chok.
Fandt sin bedste ven i seng med mor
Peters bedste ven fra skolen, Christian, manglede et sted at sove, hvortil Peter havde tilbudt ham, at han kunne bo hjemme hos ham.
Men en sen aften kom Peter hjem og fandt sin mor i seng med Christian. Han følte sig svigtet og forlod hjemmet.
Værre blev det dog, da Peter vendte hjem juleaftensdag. Her blev han mødt af sin mor, der blot gav ham en kuffert i hånden.
– Hvad sker der den juleaften?, spørger Mikael Bertelsen.
– Jeg kommer hjem og døren er lås, indleder Peter.
– Så banker jeg på, og så bliver døren lukket op. Så bliver en kuffert sat derud, og så siger min mor: “det er din kuffert. Jeg lever mit liv, som jeg vil. Og du kan leve dit liv, som du vil. Her er dit tøj, og du skal bare gå, du skal ikke komme ind”, fortæller han i programmet.
Det var det hårdeste for mig
– Så jeg gik op og tog bussen til Holte og kørte med bus ind til Hovedbanegården, og så gik jeg ud ad – det var det hårdeste for mig – det var, da jeg gik ud ad Vesterbrogade for at gå til Hvidovre.
– Det, der var det mærkelige ved det, det var at høre folk sad og sang julesalmer. Hele vejen ud ad Vesterbrogade. Jeg nåede hele vejen op til Valby Bakke før, at der ikke var julesang mere.
– Det var sgu hårdt ved mig. Det var rigtig hårdt. At gå med sin kuffert og græde. Juleaften, fortæller Peter ærligt i programmet.
Du kan se hele interviewet med Peter Belli i ‘Det sidste ord’ på TV 2 Play.
Det gør helt ondt at høre Peter Belli fortælle om de mørkeperiode i livet. Hvil i fred, Peter.