Robert Wengler/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

Peter Ingemann har set hele verden: Derfor hader jeg at rejse

Den folkekære tv-vært deler ironisk holdning.

Der er ingen tvivl om, at tv-værten Peter Ingemann er en yderst berejst herre.

I flere sæsoner var han vært på rejseprogrammet ‘Størst’, hvor man kunne se Peter besøge flere lande i hele verden fordelt på de fleste kontinenter.

Fra Nordamerika til Sydamerika, Asien til Afrika, så har Ingemann været der.

Derfor giver det selvfølgelig også rigtig god mening, at det netop er Peter Ingemann selv, der gør en yderst berejst kvinde, nemlig Ulla Terkelsen, selskab.

De to journalister har slået pjalterne sammen i TV 2’s nye rejseprogram ‘Ulla & Ingemann ordner Europa’.

Der er dog bare et lille problem, afslører Ingemann nu før programmet får premiere senere onsdag aften.

Han hader nemlig at rejse.

Artiklen fortsætter under billedet…

Peter Ingemann
Peter Ingemann. Foto: Robert Wengler/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

Det er lidt nusset og sådan

Det fortæller han i et nyt interview med Ekstra Bladet, der selv får hans medvært til at kigge skævt til ham.

– Jeg har intet imod at flyve, men jeg HADER lufthavne – jeg hader sikkerhedstjek. Jeg synes også, det er lidt ‘nusset’ og sådan noget, siger han til mediet.

Han understreger dog, at han elsker at besøge andre kulturer og at være i landende, når han først er ankommet, men turen derhen er han altså ikke helt fan af.

Peter Ingemann har selvfølgelig også set flere lufthavne i sit liv end den gennemsnitlige dansker.

Arbejdede i en lufthavn

Ifølge Randers Amtsavis, har han sågar også arbejdet i lufthavnen i München, hvor han pakkede toldfri parfume.

Måske det bare minder ham lidt for meget om arbejde i stedet for ferie, som vi andre tænker på, når ordet ‘lufthavn’ nævnes. Det kan vi selvfølgelig kun gisne om.

Du kan se TV 2’s nye rejseprogram ‘Ulla og Ingemann ordner Europa’ i aften klokken 20 på TV 2 eller streame det på TV 2 Play.

Hvordan har du det med at rejse? Skriv i kommentarsporet, om du kan nikke genkendende til Peters holdning.