Peter Ingemann klar med nyt program: ‘Det er det sjoveste, jeg har lavet i mange, mange år’

TV 2 har snart premiere på et helt nyt program med den populære tv-vært.

Et nyt program er på trapperne med den garvede tv-vært Peter Ingemann.

Programmet, som har fået titlen ‘To ens – med Ingemann’ er endnu et boligprogram med Peter Ingemann ved roret.

Konceptet er, at Ingemann sammen med sine ejendomsmæglervenner, Anders Gerner Frost og Claus Dreyer skal gætte boligpriser.

Ingemann mødte de to ejendomsmæglere, da han i sin tid lavede ‘Hammerslag’.

Foto: Wikimedia Commons

I programmet bliver de tre venner i hvert afsnit sendt rundt i landet for at gætte boligpriser på to ens boligtyper. Det kan være to ens parcelhuse, to ens patriciervillaer, to ens sommerhuse og to ens lejligheder – men med vidt forskellige beliggenheder. Vennerne dyster så mod hinanden om at komme tættest på den rigtige pris. 

– Det er et klassisk bolig-gætteprogram og så alligevel slet ikke. Programmet handler om venskab og boliger. Vi har et dybt venskab med hinanden, og det var en speciel følelse lige pludselig at skulle konkurrere mod hinanden. Men det er det sjoveste, jeg har lavet i mange, mange år, siger Peter Ingemann til Billed-Bladet.

Der er også lidt alvor ind over programmet, for Ingemann vil med det nye program gerne være med til at gøre danmarkerne opmærksomme på, hvor stor prisforskel der kan være på de samme boligtyper i Danmark, og hvilke muligheder det giver for at lægge tilværelsen om. 

‘To ens – med Ingemann’ har premiere på TV 2 den 11. august.

Skal du se det nye program?

Del gerne dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook nu!