Peter Ingemann med gode nyheder: Tilbage på skærmen med helt nyt tv-program

Du har måske savnet den erfarne vært Peter Ingemann på din skærm på det seneste, men snart kan du glæde dig igen.

For 49-årige Peter Ingemann, der blandt andet er kendt for at være vært på programmerne ‘Hammerslag’ og ‘Den store bagedyst’ på TV 2, er snart klar med to helt nye programmer.

Nu går turen til solskinsøen, Bornholm, hvor Ingemann hopper på motorcyklen og udforsker øens historie – først og fremmest fra Rønne til Allinge.

– Der er højt humør og gode grin, når han på første etape fra Rønne til Allinge møder en meget tunnelbegejstret dame, dykker ned i Bornholms barske historie og spiser frokost med en gammel ven på klipperne ved Allinge, sådan skriver TV 2 om den første del af programmet.

Foto: Heartland / TV 2

I den anden del får Peter Ingemann selskab af en clairvoyant og skal på en såkaldt ‘åndelig’ rejse.

Foto: Heartland / TV 2

– Peter Ingemann tager hul på anden etape af sin bornholmerrundtur. En clairvoyant tager ham på en indre rejse, mens rejsen rundt på klippeøen byder på møder med gamle fiskere, en guldsmed, en sommerfuglejæger og tre modige, skriver TV 2 om programmet.

Det første program udkommer på TV 2 Play den 20. juni klokken seks om morgenen, mens det andet program kan ses på TV 2 samme dag klokken 20 om aftenen.

Skal du se med? Del gerne dit svar med os i kommentarfeltet på Facebook.