Foto: Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix

Peter Ingemanns kone siger stop: Det kommer ikke til at ske

Den populære tv-vært havde en plan om at få en særlig ting med hjem, men der har hustruen Trine sat foden ned.

Gennem årene har Peter Ingemann stået i spidsen for et hav af programmer. Det har både drejet sig om programmer om huse, dansk- og verdenshistorie og de populære ‘Størst’-programmer – for bare at nævne nogle af de mange programmer.

Lige for tiden er han aktuel med den sjette sæson af ‘Ingemann og…’. Her er han på Østkysten.

I programmet tager han rundt i landet og møder mange spændende mennesker og steder. En ting har fra start gjort programmet ikonisk. For hvor mange andre programmer som tager rundt i landet normalt ville gøre brug af den bil, så har Peter Ingemann kørt riget rundt på sin Puch Monza Juvel iført sin gule hjelm.

Til mange seeres store ærgrelse bliver dette dog den sidste sæson.

Der er en ting fra sin tid med programmet, som Peter Ingemann gerne ville have stående hjemme, men der har hustruen Trine sagt nej. Det fortæller han til SE OG HØR

Må ikke eje den for hustruen

Den knallert som Peter Ingemann rejser rundt i landet på står lige nu i en kælder i København. Men ifølge tv-værten kunne den sagtens stå hjemme hos ham. Der er hustruen Trine bare ikke enig.

– Den må jeg ikke eje for min kone. Sådan er det, og hun har jo nok ret. For det første kan jeg ikke skrue i sådan en gammel knallert. For det andet fylder den helt vildt og lugter. Nogle entusiaster har den jo stående inde i stuen, og der er vi langt fra med min skolelærer-kone, siger Peter Ingemann til SE OG HØR.

Peter Ingemann har været gift med Trine i over tyve år og sammen har parret to døtre: Marie og Caroline.

Han er uddannet journalist og fik sit helt store folkelige gennembrud, da han i 2004 overtog værtstjansen på programmet ‘Hammerslag’ efter Frode Munksgaard.

Han skiftede i 2013 fra DR til TV 2, og her har han siden stået i spidsen for programmer som ‘Nybyggerne’, ‘Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed’, ‘Ingemann – Hitler, Stalin og Churchill’ og ‘To ens – med Ingemann’.

Kommer du til at savne ‘Ingemann og…’? Kom gerne med din mening i artiklens kommentarfelt på Facebook.