Mikkel Pasztor

Peter Mygind elsker at være farfar: “Det er jo en kæmpe gave”

Den populære skuespiller sætter ord på, hvordan det har været at spille bedsteforælder i ‘Sommerdahl’, samt hvordan han selv er farfar.

Hvis du er trofast seer af den danske krimiserie ‘Sommerdahl’, så har du også fuldstændig styr på disse to ting.

Den første er, at vi desværre bevæger os med hastige skridt mod afslutningen på femte sæson.

Heldigvis har TV 2 allerede meldt ud, at der også kommer en sæson seks, så denne sommer er skuespillerne atter at finde i Helsingør, så danskerne kan blive ekstra underholdt næste år.

Hertil er der den anden ting, som omhandler seriens hovedperson, Dan Sommerdahl.

Der er nemlig en særlig detalje, der gør, at sæson fem har været anderledes, og det er selvfølgelig, at han i sæsonen er blevet morfar, da datteren Laura har fået en søn sammen med Benjamin.

Newsner mødte Peter Mygind inden premieren på sæsonen, og her fortalte skuespilleren om, hvordan det er at spille skuespil med et barn, samt hvordan det har været at skulle spille bedstefar.

Og den rutinerede skuespiller lagde ikke skjul på, at der kan være lidt udfordringer.

Man er altid lidt nervøs

– Nu kan jeg godt lide børn, men det er altid svært at få en baby på set. Enten er den ved at falde i søvn eller ikke gider at sove og græder. At filme med børn og dyr er bare hårdt, for man ved aldrig, hvilket humør de er i, og om de overhovedet gider at være der, så det er altid udfordrende, og man er altid lidt nervøs som skuespiller.

Selv er Peter farfar til Rosa og Hugo, og til Newsner fortalte han, hvordan han kunne bruge det, når han skal ind i rollen.

– Det er dejligt, og jeg kender fornemmelsen, når man ser på en lille bebs, som pludselig er en del af ens DNA. Det har jeg jo prøvet med Rosa og Hugo, som er min nye store kærlighed i mit privatliv, og det putter jeg jo bare ind i ’Sommerdahl’.

I forhold til, hvordan Peter selv er som farfar, så er det tydeligt, at det er en rolle, han virkelig elsker.

Artiklen fortsætter under billedet…

Peter
Peter Mygind. Foto: Mikkel Pasztor

En kæmpe gave

– Det er jo en kæmpe gave. Nu har vi været så heldige, at vi har boet sammen med dem i seks år. De har boet hjemme i vores hus og er lige flyttet 200 meter væk, lød det fra Peter, der også fortalte, at han har været til svømning med begge børnebørn.

– Jeg får lov at have nogle børn, som har set mig så meget, så de er helt trygge ved mig. Det er en kæmpe gave, fortalte han med et stort smil.

Afslutningsvis kunne Peter også dele en skøn oplevelse, som han for nylig delte med børnebørnene.

– Jeg har været i Lalandia med dem i 2,5 døgn. Det har jeg aldrig prøvet før. Det var også en spændende udfordring at være i Monky Tonky-land og på bowlingbane og spille minigolf med Hugo på fire, der hele tiden vil skyde den modsatte vej, end hvor kuglen skal hen, lød det med et grin fra skuespilleren.

Det er ikke kun Peter, der var udfordret på settet med den lille baby. Newsner talte ved samme lejlighed med Mia Helene Højgaard og Mathias Käki Jørgensen, der spiller de nye forældre i serien, og hvordan de havde det med det, kan du læse mere om herunder.

Du kan se ‘Sommerdahl’ på TV 2 Play og TV 2 Charlie.

Hvor lyder det bare dejligt, Peter.

Forstår du Peters glæde ved at være bedsteforælder? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive.