Peter Mygind og hustruen holder et brag af en sølvbryllupsfest: Deler festligt billede

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Parrets sølvbryllupsdag blev fejret i flot stil med en stor fest.

Den 10. august kunne skuespiller Peter Mygind, 58, og hans hustru, Lise Mühlhausen, 54, fejre, at deres kærlighed til hinanden har holdt gennem 25 år.

Sølvbryllupsdagen blev markeret med den traditionelle æresport omkring døren, og parret blev vækket af hornmusik og sang fra venner og familie.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Men festlighederne stoppede ikke dér – og det er da bestemt også værd at fejre det i stor stil, at ægteskabet endnu er stærkt efter 25 år.

Stor fest

Lørdag den 28. august blev der danset, sunget og grinet til den lyse morgen, da parret inviterede deres nærmeste familie og venner til stor sølvbryllupsfest – datoen var samtidig også Peter Myginds 58 års fødselsdag.

Festen startede i Charlottenlund i parrets hjem, hvor et band spillede god musik. Samtidig var der fine og festlige indslag fra blandt andre sangerinden Daimi, Peters mor, Jytte Abildstrøm, og Lars Hjortshøj – og også sølvbryllupsparret selv kom med en duet. Det skriver Billed-Bladet.

Ifølge mediet fortsatte festen hos restauranten H15 på Halmtorvet i København, hvor alle gæsterne og sølvbryllupsparret blev kørt til i en partybus.

Parret mødte hinanden for første gang i 1991 og de havde kun kendt hinanden i fem uger, da Lise blev gravid med deres første barn, Julius, som i dag er 29 år.

Det ser skønt ud!

Vi håber, I havde en dejlig fest med en masse glade gæster!

Vær med til at sende sølvbryllupsparret en hilsen og ønske tillykke med dagen i kommentarsporet under artiklen på Facebook nu!

Exit mobile version