Skuespilleren Peter Mygind mistede for fire år siden sin far , og på særlig vis evnede han at opfylde et sidste ønske for ham på dødslejet.
Det var et øjeblik, skuespilleren Peter Mygind aldrig glemmer, da hans far Søren Mygind for nogle år siden lå på dødslejet på Rigshospitalet.
Den sidste uge inden hans far gik bort er noget, som Peter Mygind stadig tænker tilbage på, for familien havde lavet et vagtskema for, hvornår der skulle holdes vagt ved den døende.
Søren Mygind var netop blevet hasteopereret for en udposning på hovedpulsåren, og nu havde lægerne meddelt familien, at der ikke var langt igen.
– Det har været meget dramatisk, og han har gennemgået en stor operation. Jeg er derude hver dag og læser for ham og holder ham med selskab, udtalte Peter Mygind dengang til Ekstra Bladet.
Liv var slut
Nu taler skuespilleren ud om de sidste øjeblikke med faren, da han lå på Rigshospitalet op til sin død.
– Et af de store øjeblikke jeg har haft, det var en uge, inden han døde. Han vidste, han skulle dø, og vi vidste, han skulle dø. Han var 83 år, og han havde levet livet fuldt ud, siger Peter Mygind i radioprogrammet ‘Stafetten med Clement’.
LÆS OGSÅ: Efter slemt fald: Nu deler Peter Mygind nyt om helbredet
LÆS OGSÅ: Peter Mygind fik babybesøg efter voldsomt styrt: Se den søde video
Peter Mygind fortæller også, hvordan hans far giftede sig med en ny kvinde, som han havde det vidunderligt med igennem 38 år.
Far ville have øl
Desuden havde skuespilleren nogle dybe og rørende samtaler med sin far, inden han døde, og han tænker også tilbage på de sidste ord, faren sagde til ham.
Peter Mygind er ved at skifte vagt med papmor Anne Marie, da faren udbryder, at han vil have en øl, og den styrter sønnen selvfølgelig ud for at skaffe til ham på hospitalet.
Heldigvis kender skuespilleren Rigshospitalet, da han har spillet med i TV-serien ‘Riget’, og derfor vidste han, hvor han skulle lede i køleskabet for en kold øl.
Far var inspiration
Derfor lykkedes det ham hurtigt at komme tilbage til farens dødsleje med en kold øl, faren tager en tår af øllen, og udbryder: “Hold kæft, hvor smager det dejligt!”.
Det blev Søren Myginds sidste sætning, for tre en halv time senere går han bort, og i dag er Peter Mygind glad for, at han kunne opfylde sin fars sidste ønske.
– Farvel, far. Du har elsket livet. Du har været en kæmpe inspiration. Elsker dig, skrev Peter Mygind på Instagram i forbindelse med farens død.
Se billedet herunder eller klik her.
Rørende ord fra Peter Mygind!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!