Skuespilleren mistede i går sin mor. Det var ham selv som bekræftede dødsfaldet, og nu reagerer han efter reaktionerne er strømmet ind.
Peter Mygind kunne i går fortælle, at hans mor, skuespilleren Jytte Abildstrøm, var død. Det kom i december frem, at hun var kommet på hospice.
Men som 90-årig forlod Jytte Abildstrøm denne verden.
– Farvel mor. Vi elsker dig, dit hjerte, dit sind, dit mod, skrev Peter Mygind i opslaget i går, da han offentliggjorde hendes død.
– Du har været en kæmpe inspiration. Den bedste legekammerat og verdens bedste mor. Tak for alt hvad du har givet til verden.
Efter Peter Mygind har fortalt om dødsfaldet er det strømmet ind med reaktioner, og det har nu fået skuespilleren til at reagere.
“Dybt rørt og overvældet”
Det gør han i en såkaldt story på Instagram. En story er et opslag som forsvinder efter 24 timer. Her har han delt et billede af sig selv og sin mor.
For de mange reaktioner fra kendte som ukendte varmer i den svære tid.
– Af hjertet tak for alle de varme tanker og beskeder om min mor, skriver han og fortsætter:
– Jeg er dybt rørt og overvældet over de mange smukke ord.
– Det er rørende at se, hvor mange mennesker Jytte har betydet noget for, slutter han sin story.
Jytte Abildstrøm efterlod sig sønnerne Peter og Lars Mygind samt børnebørn.
Jytte Abildstrøm har gennem sin lange karriere nået at medvirke i mange produktioner, både på de skrå brædder, i serier og i film.
Hun er blandt andet kendt fra ‘Flyvende farmor’, som mor i ‘Sonja fra Saxogade’ og ‘Hannibal og Jerry’ for blot at nævne et par stykker.
Derudover blev hun i 1970 teaterchef for Riddersalen, et arbejde som hun varetog i 40 år. I september blev hun tildelt teaterflisen på Frederiksberg Allé. Den har siden 1997 haft til formål at hædre en skuespiller for en særlig markant kunstnerisk og gennemslagskraftig indsats inden for dansk teater, revy, musikteater samt film- og tv-skuespil, skriver de på deres hjemmeside.
Hvor er det smukt at se, hvor mange der støtter Peter Mygind og resten af familien i den svære tid.
LÆS MERE:
- Julius Mygind hylder Jytte Abildstrøm: Tak for alt, farmor
- Jytte Abildstrøms svigerdatter deler rørende detalje