2025 er startet hårdt ud for Peter Mygind og familien. Nu er hans svigermor blevet udsat for svindlere.
2025 var kun lige gået i gang, da en stor sorg ramte Peter Mygind og hans familie. Det skete, da hans mor, skuespilleren Jytte Abildstrøm, gik bort. Hun blev 90 år gammel.
Siden hendes død har familien ikke bare skulle forberede hendes begravelse, de har også skulle forholde sig til den store sorg. For Jytte Abildstrøm har efterladt sig et stort tomrum i familien.
Desværre er det ikke den eneste grimme oplevelse, som har ramt familien i januar 2025.
Lise Mühlhausen, der er gift med Peter Mygind, fortæller nu, at hendes mor har været udsat for svindlere. Og de er stukket af med mange penge.
Sådan skete svindlen
Det er på Instagram, at Lise Mühlhausen fortæller om den grimme oplevelse.
– Vores kære gamle mor blev i går offer for det mest nederdrægtige, usle, og modbydelige tricktyveri, man kan forestille sig, skriver hun i opslaget.
En person ringede til Lise Mühlhausens mor og udgav sig for at være “Katrine” fra hjemmeplejen. Det lykkedes desværre svindleren at få overbevist journalistens mor om, at hun bare var en venlig person fra hjemmeplejen.
– “Katrine” påstod, at mors Visa-kort var udløbet, men at de selvfølgelig gerne ville hjælpe hende – hvis bare hun lige opgav sine oplysninger.
Mens “Katrine” holdt hende i røret, ringede det på døren. Det var en mand, som “Katrine” havde sendt. Selvfølgelig tænkte vores mor, at alt var i orden, og hun lukkede ham ind. Før hun vidste af det, havde han både fået hendes kort og koden med sig!
– Da han gik ned ad trappen, begyndte en nagende mistanke at melde sig hos vores mor, og hun ringede straks til min bror, som lynhurtigt fik lukket kortet. Men desværre – ét sølle minut for sent. Skaden var sket, og 15.000 kr. var allerede hævet, skriver Lise Mühlhausen.
Episoden har i den grad påvirket familien.
– Vi er så rasende og forfærdede over, at nogen kan finde på noget så lavt, så udspekuleret og så hjerteløst! Vores mor er knust og kan slet ikke forstå, hvordan hun kunne lade sig narre, men disse bedragere er både overbevisende og meget dygtige, skriver hun.
Derfor komme hun på vegne af familien med en stor bøn til alle:
– Derfor bønfalder vi jer – del dette med alle ældre, I kender, og enhver, der er i kontakt med hjemmeplejen eller andre hjælpeorganisationer. Der er INGEN, der nogensinde skal have jeres kort eller kode!
Pas på jer selv – og pas på de ældre omkring jer. Ingen skal opleve det, vores mor lige har været igennem. Kærlig hilsen,
En dybt frustreret og oprørt familie.
Hvor er det forfærdeligt, at der er folk, der kan finde på at svindle andre mennesker på den måde. Nu hjælpes vi ad med at dele Lise Mühlhausens vigtige ord videre.
LÆS MERE:
- Peter Mygind deler rørende detalje om Jytte Abildstrøms gravsted
- Peter Mygind bekræfter: Svindler udnytter Jytte Abildstrøms død