Rasmus Flindt Pedersen/Ritzau Scanpix / Stub Michael/Ritzau Scanpix

Peter Tanev hylder afdøde Henrik Voldborg: Her er hans søde ord om idolet

Peter Tanev er i sorg over Henrik Voldborgs død.

Det var ret passende, at der flere steder i går var regn over Danmark.

Ligesom vejret blev humøret nemlig gråt, da nyheden kom frem, at Henrik Voldborg desværre var gået bort.

Den ikoniske vejrvært gjorde sit bedste for at sætte sit præg på de danske vejrudsendelser, og han vil uden tvivl blive husket af mange.

En af dem er Peter Tanev, der efterfølgende valgte at hylde manden, som han kalder sit store idol, skriver B.T.

Det var Henrik Voldborgs familie, der mandag kunne dele den triste nyhed.

– Han havde været svækket i længere tid, men derfor er det stadig en stor sorg og et kæmpe tab, oplyste de til Ritzau.

Henrik blev kendt gennem sin tid hos Danmarks Radio, hvor han fik æren af at præsentere vejrudsigten, da man i 1980’erne gik over til at lave vejrudsendelser igen.

Og det var noget, som Henrik gjorde på sin helt egen måde.

Det største kendtegn var selvfølgelig hans ikoniske striksweatre, som altid havde noget med vejret at gøre.

Hertil kom Henrik også med sine egne udtryk, som stadig huskes i dag, og der er ingen tvivl om, at han vil blive savnet af mange.

En af dem er Peter Tanev, der i flere interviews hylder manden, som han kalder sit store idol.

Artiklen fortsætter under billedet…

Peter
Peter Tanev og Henrik Voldborg. Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Ritzau Scanpix / Stub Michael/Ritzau Scanpix

På sin helt egen måde

Peter har selv arbejdet som vejrvært siden 1990’erne, og derfor havde han selvfølgelig stor kendskab til Henrik Voldborg.

I et interview med B.T. kalder han ham faktisk for sit store idol.

– Han var helt sikkert med til at fastholde min interesse for vejret. Hvor de andre havde popgrupper eller sportstjerner som deres idoler, så var Henrik Voldborg mit.

Peter har også kommenteret dødsfaldet i et interview med TV 2.

Her fortæller han, at de fleste måske vil huske Henrik for sweatrene eller de mange udtryk som “snurrebasse” og “æblerystere”, men Peter selv vil altid huske ham for måden, hvorpå han afsluttede sine udsendelser.

– Personligt husker jeg især, hvordan Henrik Voldborg kunne sige farvel i en vejrudsigt på sin helt egen måde. Det skete altid med en sidste sætning om vejret, hænderne i siden og med det lille skæve Voldborgske smil. Som om han sagde: “Sådan bliver det, og det er der ikke noget at gøre ved.”

Selvom Henrik Voldborg gik på pension i 2001, så forsvandt hans begejstring for vejret aldrig.

Til TV 2 fortæller Peter således, at Henrik gerne sendte ham en mail i ny og næ, eksempelvis hvis Peter netop havde lavet en vejrudsendelse.

På den måde havde de flere gode snakke om vejret.

Familien oplyser, at Henrik vil blive bisat på fredag i Nærum Kirke.

Du vil blive savnet af mange, Henrik.

Hvad synes du om Peters søde ord? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive.