Danske Folkepartis dyrevelfærdsordfører er på ingen måde tilfreds med dommen.
I denne uge har en forfærdelig sag om dyremishandling rystet danskerne.
Der var tale om en 35-årig mand, der havde seks forskellige hunde – hvoraf fem af dem var hvalpe – i et aflåst træskur i en kolonihave.
Hundene havde fået specielle halsbånd på, der gjorde, at hundene fik stød, hvis de gøede eller larmede.
Det var både manden og en 36-årig kvinde, der skulle have været i retten, men kvinden mødte ikke op, og derfor tog manden det fulde ansvar, hvilket altså endte med en bødestraf på 12.500 kroner.
Manden kunne have fået en bøde på 30.000, men endte med at få “rabat” på grund af den lange sagsbehandlingstid, der varede over to år.
Og hele sagen har nu fået Pia Kjærsgaard op i det røde felt.
Det skriver Ekstra Bladet.
Artiklen fortsætter under billedet…
Det kan simpelthen ikke være rigtigt
Dansk Folkepartis dyrevelfærdsordfører kalder det nemlig vanvittigt, at manden er sluppet så billigt afsted med sine handlinger.
– Han tænker da sikkert “bingo, jeg tager bare den der mini-bøde”. Det kan simpelthen ikke være rigtigt. Han skulle bare have et ordentligt klaps i forhold til bødestørrelsen, lyder det i en kommentar til Ekstra Bladet.
Til mediet fortæller politikeren, at hun nu har tænkt sig at gå videre til både fødevareministeren og justitsministeren. Hun mener nemlig, at sagen afspejler en generel problematik i retssystemet i Danmark.
Ifølge Pia så skal sagsbehandlingstiderne sænkes, og så finder hun det problematisk, at lange sagsbehandlingstider ligefrem kan være med til at mildne straffen.
Hvad tænker du om Pias ord? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen.