Pia Kjærsgaard fylder 75 i dag: Deler billeder af gaver og fest

Dansk Folkepartis stifter og tidligere formand fylder 75 år i dag, den 23. februar. I den anledning blev der i går afholdt en festlig reception i hendes ære på Christiansborg.

Dagen i dag må være en smule ambivalent for Dansk Folkepartis ophavskvinde og tidligere formand, Pia Kjærsgaard.

For mens hun kan fejre 75 flotte år gennemgår hendes hjertebarn, nemlig partiet Dansk Folkeparti, nogle dramatiske dage.

5 folketingsmedlemmer har nemlig meget pludseligt forladt partiet på baggrund af hård kritik af ledelsen – særligt med fokus på partiets nuværende formand Morten Messerschmidt og på dagens fødselar Pia Kjærsgaard.

Der er tale om Sundhedsordfører Liselott Blixt, beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted, fødevareordfører Lise Bech, erhvervsordfører Hans Kristian Skibby og socialordfører Karina Adsbøl.

Morten Messerschmidt og Pia Kjærsgaard under fødselsdagsreception i Fællessalen på Christiansborg, tirsdag den 22 februar 2022. for Pia Kjærsgaard, stifteren af Dansk Folkeparti fylder 75 år onsdag den 23. februar 2022. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

To af de nu tidligere medlemmer af partiet, Lise Bech og Liselott Blixt, fortæller, at de føler sig ‘intimideret og mistænkeliggjort’ af partistifteren, og at hun råber af dem og flere gange har overfuset folketingsmedlemmer.

Der er nu blot 11 medlemmer tilbage i Dansk Folkepartis folketingsgruppe, og partiet er det syvendestørste i Folketinget.

Dén udvikling har også haft direkte betydning for Pia Kjærsgaards indflydelse inde på Christiansborg, da partiet dermed er for småt til, at hun kan fortsætte i ledelsen.

Pia Kjærsgaard, som er tidligere formand for Folketinget, står nemlig til at ryge ud af tingets daglige ledelse kaldet Præsidiet.

Her sidder hun ellers som én af fire næstformænd, men det er nu slut.

Det bekræfter Folketingets presseansvarlige tirsdag.

Fødselsdagsreception midt i virakken

Al den interne drama i partiet havde et uheldigt sammenfald med Pia Kjærsgaards reception i anledning af hendes 75-års-fødselsdag.

Receptionen i anledning af hendes store dag fandt sted i hjertet af al dramaet, nemlig i Fællessalen på Christiansborg.

Overfor Ekstra Bladet lod det dog til, at dagens hovedperson tog urolighederne med hovedet hævet.

– Sådan er det. Ren teknik. Det kommer jeg, og partiet, nok over, siger hun til mediet.

Deler glade billeder

På sin Instagram-profil virker fødselaren da også ret upåvirket af partiets udfordringer.

Her har hun nemlig delt nogle stemningsbilleder fra sin fejring.

På flere af billederne ses hun sammen med sin mand, Henrik Thorup, og også parrets hund Sonja var med til at fejre sin menneskemor.

– Tusind tak for en dejlig reception i anledning af min fødselsdag. ??skøn dag. ?, skriver hun til sit ene opslag.

Senere, hjemme fra privaten, har Pia Kjærsgaard delt et billede af den store mængde gaver, hun har modtaget. På billedet ses en lang række papkasser fulde af gaver, samt flotte blomster – og endda en ballon.

– Gaveudpakning. ??du godeste ! Bare alt for meget. Tusind tusind tak ??, skriver hun til billedet af gavebunken.

Stort tillykke med de 75 år!

Vær med til at ønske Pia Kjærsgaard tillykke med dagen i dag i kommentarsporet under artiklen på Facebook nu!