Pia Kjærsgaard i tårer over det danske tronskifte: Her er den særlige ting, der rørte hende

Dansk Folkparti-politikeren Pia Kjærsgaard nød at følge med i tronsskiftet i fulde drag, og hun kom da også til at fælde en tåre over den historiske begivenhed.

Sidste weekend var en ganske særlig en af slagsen, for her overtog kong Frederik den danske trone efter sin mor dronning Margrethe, der er abdiceret.

Med bag skærmen var selvfølgelig Dansk Folkepartis tidligere formand Pia Kjærsgaard, der er erklæret royalist, og som er kongens største fan.

Hun blev virkelig revet med af de mange følelser, som kongefamilien udviste på denne historiske store dag.

– Jeg kneb da en tåre. Altså virkelig, virkelig, virkelig, da dronningen – og det ligger jo ikke så meget til hende – hun blev også rørt og viste det også, siger Pia Kjærsgaard til Newsner Danmark ved premieren på filmen Stockholm Bloodbath.

Begivenhed var perfekt

Kong Frederik selv var ikke mindst rørt, men hans bevægede tårer har vi trods alt set før, som Pia Kjærsgaard bemærker det.

– Ej, det var en kæmpe begivenhed, og hvor var det dog en fantastisk dag med det allerbedste vejr, vi kunne forestille os. Altså alt var jo bare perfekt, siger politikeren.

Selv er hun også nyligt blevet fejret, for den 10. januar kunne Pia Kjærsgaard markere sit 40-års jubilæum som folketingsmedlem.

Pia Kjaersgaard
Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Gaver er lige meget

Den 8. februar venter en reception, hvor den flotte mærkedag vil blive markeret, og det glæder den erfarne politiker sig virkelig meget til – med eller uden stor ståhej.

– Det gør man nok (modtager gaver red.), men jeg har faktisk sagt, at det skal folk ikke tænke så meget på. Jeg er bare glad for, at de kommer. Man skal ikke tænke så meget på gaver, siger Pia Kjærsgaard.

Hvor er det flotte ord fra Pia Kjærsgaard!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

Exit mobile version