Politikeren er blevet opereret efter et uheld på cyklen.
Pia Kjærsgaard var i sidste ude for et slemt uheld. Hun ville som så mange gange før tage cyklen for at komme rundt, men desværre gik det galt for politikeren.
For da hun begav sig ud i trafikken faldt hun på cyklen i det glatte vejr. Hun havde heldigvis sin cykelhjelm på og da hun fortalte om uheldet skrev hun, at hun var taknemmelig for, at det ikke gik værre. På Instagram lød det fra politikeren, at “det kunne være gået meget værre “.
Men selvom cykelhjelmen gjorde sit arbejde og passede på hendes hoved, så slap hun ikke fra uheldet uden skader.
Hun kom nemlig slemt til skade med sin albue. Hun delte efter uheldet billeder, hvor man kunne se, at hele armen var blevet pakket ind og var kommet i slyngen.
Den 77-årige politiker havde pådraget sig et kompliceret albuebrud. Det krævede en operation, og nu har hun været gennem den.
Nu deler hun de første ord fra hospitalet.
Sådan er operationen gået
Selvom uheldet skete i fredags, så er det først i denne uge, at Pia Kjærsgaard har kunne blive opereret.
I en story på Instagram har Pia Kjærsgaard delt et billede fra hospitalet. Her kan man se hende i en hospitalsseng efter operationen. Den ene hånd er stadig pakket godt ind.
– Operation godt overstået. lyder den første melding fra politikeren.
I opslaget kommer hun også med en stor tak.
– God udsigt fra 19. sal på Herlev (Hospital, red.). Hvor patienterne bliver passet på af et fantastisk personale. Tak, lyder det i opslaget fra Pia Kjærsgaard.
Hvor lang tid hun skal være på hospitalet oplyser politikeren ikke om i opslaget. Til dagligt er hun folketingspolitiker for Dansk Folkeparti. Hun har tidligere været formand for partiet. Det er nu Morten Messerschmidt, der har den post.
Nu hjælpes vi ad med at ønske Pia Kjærsgaard god bedring.