Poul Nyrup Rasmussen mistede datter på tragisk vis: Deler ny besked om sorgen

Den tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen mistede i 1993 sin psykisk syge datter, og nu har han gjort det til sin mission at hjælpe unge.

Mens Poul Nyrup Rasmussen var statsminister tilbage i 1993, mistede han på tragisk vis sin 24-årige datter Signe.

Datteren var skizofren og endte med at tage sit eget liv, og siden har politikeren båret på sorgen.

I dag har han gjort det til sin mission at hjælpe andre unge, der er psykisk sårbare igennem organisationen Headspace.

Tabet var meningsløst

Han er stifter af organisationen, der tilbyder gratis og anonym rådgivning til sårbare unge mellem 12 og 25 år.

Her møder de unge en voksen, der trækker på sin erfaring med opmærksomhed, tålmodighed og lydhørhed.

– Da min datter tog sit eget liv, der stod det mig fuldstændigt klart, hvor meningsløst det er at miste et barn, siger han ærligt i et interview med ‘Go’ morgen Danmark’

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Rådgivning er håndsrækning

Han indså samtidig, at det er vigtigt som voksen og livserfaren at være med til at hindre, at de unge kommer helt derud.

Rådgivning er en håndsrækning til den unge men bidrager også med nyttig viden til de, der er pårørende.

Poul Nyrup Rasmussen kender nemlig alt til, at det kan både være smertefuldt og føles magtesløst at være pårørende.

Hjælpen var savnet

Dengang for mange år siden kunne den tidligere statsminister godt have brugt hjælp noget viden til at tackle sin situation.

Han ville gerne have vidst, hvordan han bedst kunne hjælpe med stor tålmodighed overfor og kærlighed til Signe.

Den hjælp fik han aldrig, og derfor tog han netop initiativ til at stifte Headspace.

LÆS OGSÅ: Poul Nyrup ramt af sorg over Lones død: Nu afslører han rørende gestus for sin afdøde kone

Hvor er det en fin tanke af Poul Nyrup Rasmussen!

Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!