Jakob Thorbek

Poul Nyrups datter var psykisk syg og tog sit eget liv: Nu sætter han ord på den forfærdelige sorg

Den tidligere statsminister sætter nu for første gang ord på den forfærdelige sorg.

Poul Nyrup Rasmussen har for længst sikret sin plads i Danmarks historie som vores 38. statsminister.

Størstedelen af perioden var i 1990’erne, hvor hans politiske karriere var på det allerhøjeste.

Og selvom arbejdet var fyldt med den største succes, så var det overskygget i privatlivet med en forfærdelig sorg.

Sammen med sin daværende kone Helle fik han datteren, Signe, der d. 20. august 1993 tog sit eget liv. Hun var blot 24 år gammel.

30 år efter har Poul Nyrup nu valgt at sætte ord på sorgen.

Det gør han i den nye DR-dokumentar ‘Nyrup – Signes far’.

Det viste sig nemlig, at Signe led af en psykisk sygdom, og i programmet ønsker den tidligere statsminister at få svar på, hvilken sygdom det var, og om han kunne have gjort noget anderledes.

I programmet sætter Poul også ord på, hvornår han første gang fik øjnene op for, at datteren var psykisk syg, og hvordan han reagerede på det.

Artiklen fortsætter under billedet…

Poul
Poul Nyrup. Foto: Jakob Thorbek

“Det er er ikke noget i vejen med hende”

Det kan også ses i et klip, som DR1 har valgt at dele fra programmet.

Her fortæller Poul Nyrup, at det var Signes mor, der dengang spurgte ham, om han ikke godt var klar over, at deres datter altså var alvorligt psykisk syg.

Og det var noget, han havde svært ved at indse.

– Jeg reagerer spontant ved at sige: “Det er jeg ikke enig i… Jeg har jo verdens bedste datter. Klogeste, smukkeste og mest sociale. Der er ikke noget i vejen med hende”.

I klippet fortæller den tidligere statsminister, at det simpelthen lå uden for hans forestillingsevne, at hans egen datter kunne være psykisk syg.

Til sidst accepterede han det, og det ramte ham som et chok, ligesom at alle fordommene begyndte at melde sig.

– Omverdenens reaktionsmønster, flovheden hos en selv… Nu hører hun jo ikke længere til de normale.

Hertil nævner Poul Nyrup også den tanke, som enhver forælder ikke ønsker at have.

– Du skal huske, at hvis det konkluderes, at Signe er syg, så har vi ligesom sagt, at det lykkedes os ikke at sikre Signe en lykkelig opvækst, fortæller han tydeligt påvirket af tanken.

Du kan se klippet herunder eller HER.

Da Poul Nyrup mistede sin datter

Poul Nyrups datter Signe havde paranoid skizofreni og endte med at tage sit eget liv. Dengang var det svært for ham at forstå, at hun var syg og derefter ikke at bebrejde sig selv som forældre.Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så ring til Livslinien på 70 201 201.

Posted by DR1 on Friday, January 5, 2024

Du kan se andet afsnit af dokumentaren ‘Nyrup – Signes far’ på mandag d. 15. januar kl. 21.25 eller allerede nu på DRTV.

Lad os sende de varmeste tanker til Poul Nyrup i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen.

Er du i krise, eller går du med tanker om selvmord?

Det hjælper at dele dine tanker.

Ring til Livsliniens telefonrådgivning på 70 201 201 alle årets dage mellem 11 og 05