Præsten afslører: Nu er der nye detaljer om Lise Nørgaards bisættelse

Forfatteren Lise Nørgaard har planlagt sin bisættelse nøje med fastlagte temaer og et særligt bibelcitat, der skal læses op.

Efter Lise Nørgaards død den 1. januar skal hun begraves den 14. januar fra Sankt Pauls Kirke.

Her bliver det præsten og veninden Kathrine Lilleør, der skal stå for ceremonien ifølge mindeprogrammet ‘Sikke et liv -tak, Lise Nørgaard’.

Men det bliver ikke helt uden manus, for den hæderkronede journalist havde på forhånd planlagt lige præcis, hvordan den skulle foregå.

– Der er mange ting, hun har dikteret, så selvfølgelig har hun dikteret sin egen begravelse, og jeg sagde bare: ‘Ja, og amen’, siger Kathrine Lilleør til BILLED-BLADET.

Bibelcitat læses op

Her er det blandt andet blevet fastlagt hvilke temaer, præsten skal komme ind på.

Så skal der læses et bestemt bibelcitat op fra Matthæusevangeliets sjette kapitel.

Det er et citat om at samle sine skatte i himlen, som Lise Nørgaard ofte har brugt i sit eget liv.

Foto: Imago Stock&people/Imago/Ritzau Scanpix

Alle er velkomne

Bisættelsen er offentlig og bliver afholdt med deltagelse af forfatterens tætte venner samt profesionelle relationer.

Kirken åbner for adgang kl. 12:30, og alle ud over de inviterede er velkomne i det omfang, der er plads inde og udenfor kirken.

Det er også blevet offentliggjort, at der vil blive sunget fire salmer, hvor ‘Dejlig er jorden’ af B.S. Ingemann er en af dem.

Pressen vil fotografere

De to TV-stationer TV 2 og DR er inviteret ind til at transmittere fra ceremonien, og så har pressen lov at fotografere ude foran kirken.

Lise Nørgaard vil efterfølgende blive stedt til hvile på Sankt Ibs Kirkegaard i Roskilde, hvor begge hendes forældre og sønnen Christian allerede ligger.

LÆS OGSÅ: Efter Lise Nørgaards død: Nu afsløres hendes personlige afsked til danskerne

Må Lise Nørgaard hvile i fred!

Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!

 

Læs mere om...