Foto: Kronprinsesse Mary

Prins Christian fylder 14 år – Se de skønne nye billeder

I dag fylder prins Christian 14 år, og i den forbindelse har Kongehuset udsendt nye dejlige billeder af den kommende kronprins.

Lørdag den 15. oktober 2005 skete der noget, som står lysende klart for mange danskere. Her blev kronprins Frederik og kronprinsesse Mary for første gang forældre, og Danmark havde dermed fået en ny arving til tronen.

Den lille dreng vejede 3500 gram og var 51 centimeter lang ved fødslen på Rigshospitalet, og det var en tydelig stolt far som kom ud til pressen og fortalte den glædelige nyhed. Siden er der sket meget, og den lille dreng er i den grad skudt i vejret. Sidste år blev han teenager, og det kommende år byder på store eventyr for ham. Først og fremmest i begyndelsen af 2020, hvor han sammen med sine søskende, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine skal på et skoleophold i Schweiz.

Men inden han forlader Danmark, skal han først og fremmest nyde sin fødselsdag, som han er så heldig at have midt i efterårsferien.

I forbindelse med med fødselsdagen har Kongehuset udsendt en stribe nye billeder af prinsen. Her kan man se ham i fuld sving med sin helt store fritidsinteresse: Tennis.

Foto: H.K.H. Kronprinsessen ©

Posted by Det danske kongehus on Monday, October 14, 2019

Foto: H.K.H. Kronprinsessen ©

Posted by Det danske kongehus on Monday, October 14, 2019

Det er kronprinsesse Mary, som igen har haft kameraet fremme. På Instagram markerer Kongehuset også den dejlige begivenhed. Her ses prins Christian sammen med familiens hund, Border Collien Grace. Den søde hund blev en del af familien i 2017.

Hvor er det bare nogle dejlige billeder af prins Christian! Nu ønsker vi ham tillykke og håber, at han får den dejlig fødselsdag!