Prins Felix fylder 20 år: Kongehuset deler helt nye billeder

Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

I dag fylder prins Felix 20 år. Det fejrer kongehuset og deler helt nye billeder af prinsen.

Prins Felix fylder 20 år fredag den 22. juli. Han er derfor ikke teenager længere.

Med sin runde fødselsdag har han ramt de voksne tyvere. Det fejrer kongehuset med et nyt billede af prinsen.

Fødselsdagen har prins Felix besluttet skal holdes i Frankrig på Château de Cayx med sin far.

Som BILLED-BLADET beskriver det, vil der være rig mulighed for at berige fødselsdagen med en omgang Tour de France-stemning, da touren nemlig ender i Cahors, tæt på Cayx, hvor prinsen fejrer sin fødselsdag.

Det er ikke helt nyt for prins Felix at fejre fødselsdag i Frankrig. Det gjorde han også, da han fyldte 18 år, hvor hele familien var samlet for at fejre ham.

Storebror prins Nikolai besluttede til gengæld at fejre sin runde fødselsdag på en anderledes måde. Han var nemlig i Danmark, hvor han sammen med grevinde Alexandra og nære venner og familiemedlemmer, fejrede sin 20-års fødselsdags.

Spændende fremtidsplaner

Et af de næste store skridt for prins Felix er uddannelse. I slutningen af september får årets ansøgere svar på, om de er kommet ind på deres ønskede uddannelse.

Prins Felix har søgt ind på Copenhagen Business School (CBS), og det er det svar, han nu går og venter på.

I slutningen af september 2021 droppede Felix ud af uddannelsen på Hærens løjtnantsuddannelse i Slagelse. Det samme som storebror prins Nikolai havde gjort nogle år forinden.

Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Nu følger prins Felix igen storebrors fodspor ved at søge ind på CBS.

Men det er ikke sidste gang, at de brødre går den samme vej. I februar kunne vi fortælle om prins Felix’ valg om at springe ud som model. Præcis som broren.

Tillykke med fødselsdagen til prins Felix.

Send prins Felix en fødselsdagshilsen i kommentarsporet under artiklen på Facebook.

Exit mobile version