I næste uge kan prins Felix fejre, at han fylder 20 år, og i den forbindelse er der allerede lavet store planer for den runde dag.
I disse dage går prins Felix og venter på svar på, om han er kommet ind på den uddannelse, som han drømmer om.
Men inden han og resten af landets kommende studerende får svar på det store spørgsmål, kan han fejre en stor mærkedag.
Fredag den 22. juli fylder han nemlig 20 år. Og der er planlagt en særlig dag for den unge prins.
Han kommer nemlig ikke til at være i landet på dagen.
– Prins Felix fejrer sin fødselsdag i udlandet med sin far. Grevinden er i Danmark på hans fødselsdag, bekræfter grevinde Alexandras sekretær Helle von Wildenrath Løvgreen overfor BILLED-BLADET.
Da prins Nikolai fyldte 20 år i 2019 blev han fejret på en helt anden måde, da han her var i Danmark på sin runde dag.
Prins Nikolai har dog også fejret fødselsdag i det franske tidligere. Det gjorde han eksempelvis, da han fyldte 18 år. Her var familien samlet for at markere den store dag.
Hvor lyder det bare som en spændende dag for prins Felix. Nu hjælpes vi ad med at ønske ham tillykke med den runde dag.