Prins Joachim dybt rørt – får helt særlig 50 års fødselsdaggave

Prins joachim og Prinsesse Marie ankommer til gallataflet på Christiansborg Slot i forbindelse med den franske præsident er på officielt statsbesøg i København, tirsdag den 28. august 2018 (foto Keld Navntoft/Ritzau Scanpix 2018

Hvis du er hurtig, kan du være med til at fejre prins Joachim i forbindelse med hans fødselsdag. Den 3. juni –fire dage før den store dag – bliver han hyldet med en friluftskoncert i Parken ved Sølyst, Den Kongelige Skydebane i Klampenborg – bare få hundrede meter fra sit eget hjem.

Prins Joachim vil blive hyldet med en helt særlig gave, som afspiller hans glæde for opera og klassiske musik. En række kunstnere har nemlig valgt at hylde ham med en fødselsdagskoncert, som vil byde på både opera, kammermusik, danske sange og pop, men der vil også komme et mere personligt præg på aftenens koncert.

Prins Henrik med til fejringen
Selvom prins Henrik gik bort sidste år, så vil han stadig sætte sit præg på fødselsdagskoncerten. Skuespilleren Susse Wold vil nemlig læse nogle af prins Henriks digte op.

Der vil være en række inviterede gæster til koncerten, hvor både prins Joachim og prinsesse Marie vil deltage, men der bliver også sat 500 billetter til salg, som de hurtige kan få fingrene i. Koncertindtægterne vil gå til en velgørende organisation, som prins Joachim vælger. Det er endnu ikke meldt ud, hvilken organisation han har valgt, men det vil blive offentliggjort til koncerten, hvor dagens hovedpersonen vil stå for afsløringen på scenen.

Gaven betyder meget for prins Joachim.

– Det er en meget, meget flot gave, som jeg blev utrolig rørt over at modtage. Virkelig … det er meget generøst, siger prins Joachim til Billed-Bladet.

Foto Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Operasangeren Jens-Christian Wandt er en af initiativtagerne til fødselsdagskoncerten, og for ham var gaven oplagt.

– Prins Joachim har altid haft en stor kærlighed til den klassiske musik, han er protektor for flere klassiske ensembler og lytter med stor entusiasme til både opera, kammermusik, danske sange og kormusik. Derfor er det oplagt at vi er en række kunstnere der går sammen for at give Prins Joachim denne fødselsdagsgave – og på den måde sige ham tak for hans engagement i den klassiske musiks verden, men også sige ham tak for det store arbejde han gør som Prins til Danmark, siger Jens-Christian Wandt.

Hvis du vil med til koncerten den 3. juni 2019, kan billetterne købes på www.koncertforprinsjoachim.dk. De koster 295 kroner stykket.

Hvad der skal ske på selve dagen har Kongehuset endnu ikke meldt officielt ud.

Hvor lyder det som en dejlig aften for prins Joachim – og lige i hans hånd. Del hvis du synes, at prins Joachim er en god repræsentant for det danske kongehus!

Exit mobile version