Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Prins Joachim med kryptisk besked om fremtiden: “I bliver ikke snydt”

Prinsen gav endelig et svar på fremtiden, selvom han ikke var meget for det.

Prins Joachim var på arbejde i det danske onsdag, da han forestod langeringen af national Forsvarsteknologisk Center i Aalborg.

Der har været ekstra meget opmærksomhed omkring Joachim og hans familie i den seneste stykke tid.

Først kom hele titel-sagen, da det blev offentliggjort, at prinsens børn ville få frataget deres titler.

Efterfølgende meldte Joachim så ud, at han stopper sit arbejde som forsvarsattaché i Frankrig, hvor han til daglig bor med prinsesse Marie.

Rygtet til USA

Han har nemlig fået et nyt job, der samtidig kræver, at han og familien snart skal flytte.

Rygterne har tidligere gået heftigt på, at Joachim har scoret et job i Washington DC, hvilket vil sende prinsen en tur over Atlanten til USA. Det har B.T. tidligere kunnet fortælle

Prins Joachim har dog ikke selv kommenteret på rygterne før nu.

Artiklen fortsætter under billedet…

Prins Joachim
Prins Joachim. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det er ikke en forsvarshemmelighed

For TV 2 og resten af den fremmødte presse var selvfølgelig yderst interesseret i at høre om prins Joachims arbejde, hvilket han gav et kryptisk svar på.

– Når der kommer afklaring og nyheder, så får I det at vide. I bliver ikke snydt for det. Det er ikke en forsvarshemmelighed, fortalte han pressen med et smil.

Hertil nævnte Joachim også, at han for tiden har forbandet travlt både i Danmark og i Frankrig.

Det er dog først til sommer, at prins Joachim skal rydde sit skrivebord i Paris.

Hvorvidt der er hold i rygterne, eller om det er et helt andet sted, Joachim og familien skal hen, kan vi stadig kun gisne om.

Hvad ville du sige til, at prins Joachim og familien flyttede til USA? Del gerne dine tanker i kommentarsporet.