
Prins Joachim har gået en tur langs Hærvejen i selskab med forfatter Steffen Jacobsen, og her taler han ud om sit største handicap.
Der bliver i den grad gået på klingen, når forfatter Steffen Jacobsen sætter prins Joachim stævne til en vandretur langs Hærvejen i den nye dokumentarfilm af sammen navn, der lige nu bliver vist i en række biografer.
Her går de to meget forskellige mænd en tur langs ruten fra Nordjylland til Kliplev Kirke, der er lige nord for den dansk-tyske grænse, og ind imellem tilbagelægger de endda turen i bare tæer.
Her falder snakken undervejs på naturen, Danmarkshistorien, skilsmisser og ensomhed, hvor prins Joachim undervejs erkender, at han ind imellem kan fundere over, hvorvidt han bare er et produkt.
– Det er en vandring i sindet, og at man går sammen indbyder til dialog. Det var hele meningen med projektet. Naturen og prins Joachim gjorde enormt indtryk på mig. Han er et utroligt helstøbt menneske, humoristisk og nærmest alvidende, siger Steffen Jacobsen til TV 2.
Prins Joachim irriterer
Steffen Jacobsen selv erkender i dokumentaren, at han er født på samfundets bund og opvokset i “socialklasse røv og nøgler”, men at han senere brød mønsteret og blev læge samt forfatter.
Men han erkender, at selv den dag i dag, er han bange for social deroute, selv om den er mindre sandsynlig, og at det irriterer ham, at prins Joachim til gengæld er prins lige meget, hvad han foretager sig.
Alligevel fortæller Steffen Jacobsen nu i interviewet, at de begge er outsidere, og i dokumentaren er det tydeligt, at forfatteren udfordrer prinsen og angriber, at han ikke altid stiller spørgsmål tilbage.
Prins Joachim erkender “handicap”
For eksempel har Steffen Jacobsen selv været igennem et kræftforløb, og han påpeger, at alle andre end prinsen ville spørge interesseret for at høre hvilken slags kræft, der var tale om, og om han i dag er kureret.
Prins Joachim viser dog ikke denne spørgelyst, og dermed bliver samtalen amputeret i Steffen Jacobsens optik, da det ikke er naturligt for prinsen at spørge ind, og det finder hans makker irriterende.
– Det er et spejlbillede af min tilbageholdenhed. Det er nok i virkeligheden mit største handicap, erkender prins Joachim.
Desuden spørger Steffen Jacobsen ham også, hvad han er allermest bange for, og her svarer prinsen til gengæld “at jeg ikke kan beskytte mine”, hvor han også forklarer, at han i dag rådgiver og giver løftede pegefingre til sine børn.
Vi synes, at ‘Hærvejen’ virker som en virkelig spændende film – vi glæder os til at se den på TV!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!
LÆS OGSÅ:
- Kommentar: Prins Joachim har fundet en ny vej til danskerne
- Nu siger alle det samme om prins Joachim