Prins Joachims nye udtalelse: ‘Hvorfor skal mine børn straffes?’

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Prins Joachim lægger ikke skjul på, at det har ramt hans familie dybt, at hans fire børn nu får frataget deres kongelige titler, og nu uddyber han i nyt interview.

Her til formiddag har Ekstra Bladet mødt prins Joachim foran den danske ambassade i Paris, hvor han var på vej på arbejde.

Ved denne lejlighed lagde han ikke skjul på, at dronning Margrethes beslutning om at fratage hans børn deres kongelige titler har vakt stærke følelser.

Nu uddyber han i et telefoninterview med B.T. hvilke tanker, der rører sig hos ham dagen derpå.

– Mine børn ved ikke hvilket ben, de skal stå på. Hvad skal de tro? Hvorfor skal deres identitet fjernes? Hvorfor skal de straffes på den måde?, siger han.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Beslutning gik hurtigt

Oprindeligt havde prins Joachim bedt sig om noget betænkningstid, da han fik forelagt dronning Margrethes tanker tilbage i maj.

Men det er tydeligvis gået meget hurtigere end han og familien havde forventet.

Nu fortæller prinsen, at han er meget ked af det på børnenes vegne, og at han gerne vil have svar på sine spørgsmål.

Følelser er vakt

Grevinde Alexandra slog onsdag fast igennem sin pressesekretær, at beslutningen bestemt havde såret hende samt prins Joachim og prinsesse Marie dybt.

Nu bakker prins Joachim altså op om sin ekskones udtalelser omkring beslutningen, der vil vedrøre prins Nikolai, prins Felix, prins Henrik og prinsesse Athena.

De stærke følelser er nok også en god forklaring på, at prins Joachim og prinsesse Marie ikke var tilstede, da der fredag i sidste uge var gallamiddag på Christiansborg Slot.

Vi håber på det bedste for prins Joachim og hans familie!

Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!

Exit mobile version