Prins Joachims rørende ord til Felix: ‘Jeg kan stadig mærke hans hånd i min’

Prins Joachim er rejst fra Paris til Danmark for at fejre, at sønnike prins Felix er blevet student.

Onsdag blev prins Felix’ hoved prydet af den røde studenterhue, da han afsluttene sin gymnasielle udddannelse på Gammel Hellerup Gymnasium.

Prinsen var oppe i dansk som det sidste fag, og afsluttede med et 12-tal.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Den flotte præstation og markeringen af de år, der er gået, fik prins Joachim til at mindes den tid, hvor prins Felix blot var et barn:

– Sikke tiden går…! Jeg kan stadig mærke hans hånd i min, da jeg fulgte ham i skolen den allerførste dag for 13 år siden. Nu er han student!, skriver prins Joachim på det danske kongehus’ Instagram-profil, hvor han også deler et billede af det øjeblik, hvor den stolte far placerer studenterhuen på hovedet af den nyudklækkede student.

Prins Joachim benyttede også lejligheden til at lykønske resten af Danmarks mange studenter:

– Tillykke til ham (prins Felix, red.) og alle årets nybagte studenter. I fortjener allesammen en god ferie.

Prins Joachim gav i samme Instagram-opslag en opdatering på, hvad han ellers skal bruge tiden på, mens han er på dansk jord:

– Udover at fejre Felix har jeg i disse dage en række møder inden for mit arbejde som forsvarsattaché. Jeg har bl.a. besøgt Forsvarsakademiet (FAK) og Forsvars- og Aerospaceindustrien under Dansk Industri. Faktisk har jeg ikke været i København siden november, så det er dejligt at mærke sommer-, studenter- og fodboldstemning i byen!, slutter han.

Fine og rørende ord fra far til søn!

Vær med til at ønske prins Felix tillykke med den flotte eksamen i kommentarsporet under artiklen på Facebook nu!