Prins Nikolai fortæller i et nyt interview, at han og familien er meget kede af beslutningen om han og hans søskendes titler.
Det har sendt chokbølger igennem Danmark, at dronning Margrethe onsdag meldte ud, at prins Joachims børn fra nytår mister deres kongelige titler.
Ikke mindst har reaktionen fra prinsens side af familien været stærk, hvor både grevinde Alexandra og prins Joachim har udtalt sig i kraftige vendinger.
Men nu melder prins Joachims ældste søn, 23-årige prins Nikolai, sig også i koret og deler sin holdning med Ekstra Bladet.
– Hele min familie og jeg er selvfølgelig meget kede af det. Vi er, som mine forældre også har udtalt, i chok over denne her beslutning, siger han.
Familien er berørt
Han nævner også, at beslutningen er gået meget hurtigere, end de havde regnet med.
Prinsen udtaler desuden, at han uforstående over måden, det er blevet gjort på og understreger, at alle i hans familie er berørt.
Prins Nikolai fortæller, at det også kun er en lille uge siden, han blev bekendt med, at dronningens beslutning ville træde i kraft fra nytår.
Chokket er forstærket
Siden har familien været præget af chok, der kun er blevet forstærket, efter nyheden er offentliggjort.
Han kalder deres tilstand for ‘kede af det’ og ‘påvirkede’ over det, der nu skal ske.
Vi håber på det bedste for prins Nikolai!
Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!