Foto: Peter Hauerbach/Ritzau Scanpix

Prins Nikolai i overraskende udmeldning – afslører fast ritual hver aften

Der er fuld fart over prins Nikolai for tiden. Han er et af de hotteste navne i modebranchen, og tidligere på året kom det frem, at han havde scoret endnu et eksklusivt job. I et nyt interview afslører den 19-årige prins lidt af en hemmelighed – som kommer som en overraskelse for mange.

Den 19-årige prins har siden barnsben været vant til omverdens opmærksomhed, fordi han er en del af den danske kongefamilie. Men det seneste års tid har han selv skabt opmærksomheden omkring sit navn. Det er sket med uddannelsen som reserveofficer, som sidenhen blev droppet, men er især sket, fordi prins Nikolai er begyndt at arbejde som model. Det betyder, at man se prins Joachim og grevinde Alexandras ældste søn på catwalks og i modeblade verden over.

Det giver ham mulighed for at rejse rundt i verden, som han sætter stor pris på. Men opmærksomheden betyder også, at endnu flere mennesker bliver interesseret i prinsen, og i forbindelse med forsiden på ukrainske Vogue har han stillet op til et lille interview.

Mange professionelle modeller rejser konstant verden rundt for at holde deres navn varmt og har ikke mulighed for at have en normal hverdag. Sådan er det ikke for den danske prins, der indtil nu i sin korte modelkarriere har gået catwalk for blandt andre Dior og Burberry.

Når snakken falder på daglige rutiner, har den 19-årige prins kun én – og den kan være en overraskelse for mange, da det ikke forbindes med det normalt vilde modelliv.

– Ud over at bede hver aften inden sengetid, har jeg ingen, siger prins Nikolai til ukrainske Vogue ifølge SE og HØR

Selvom prins Nikolai har været kendt og fået opmærksomhed før sin fødsel, så vil han ikke bare være kendt på grund af sin royale familie.

– Min største drøm er at skabe et navn for mig selv. Jeg er meget tilfreds med, hvad jeg allerede har udrettet, og jeg håber, min fremtid vil være ligeså god, siger prinsen til magasinet.

Hvor er det skønt at se, hvor godt prins Nikolai klarer sig. Send et hjerte som kommentar til artiklen på Facebook, hvis du også er stolt over den unge prins!

 

Læs mere om...