Prinsesse Catherine afslørede sidste år i marts, at hun led af kræft, men prinsessen kan nu dele, at hun er i bedring.
Det sidste år har været drøjt for den britiske prinsesse Catherine, der i marts sidste år kunne dele med folket, at hun var blevet diagnosticeret med kræft to måneder tidligere.
Prinsesse Catherine var her igennem en større maveoperation, mens hun holdt sin kræftsygdom hemmelig.
Prinsesse Catherine er nu i bedring fire måneder efter, hun afsluttede sin kræftbehandling, hvilket hun delte i et følelsesladet opslag på Instagram tirsdag.
Prinsesse Catherine takkede
Her offentliggjorde hun også billeder fra sit overraskende besøg hos Royal Marsden Hospital i London, hvor hun selv har modtaget behandling.
“Jeg vil benytte lejligheden til at sige tak til The Royal Marsden for at passe så godt på mig igennem det seneste år. Mit dybtfølte tak går til alle dem, der i stilhed har stået sammen med William og jeg, mens vi har navigeret i det hele”, skriver hun.
Se opslaget herunder eller klik her.
Desuden understreger den 43-årige prinsesse, at hun “ikke kunne have bedt om mere” fra sundhedspersonalet, der har udøvet “ekstraordinær” pleje og rådgivning, mens hun var patient.
Forskning skal fremmes
Prinsesse Catherine afslører desuden, at hun nu har påtaget sig rollen som fælles protektor for The Royal Marsden nu, hvor hun er i bedring og er vendt tilbage til sine kongelige pligter.
“Mit håb er at støtte den banebrydende forskning og kliniske ekspertise, så vel som at fremme forholdene for patienter og familier, vi kan muligvis redde mange flere liv og forandre oplevelsen for alle, der er påvirket af kræft”, skriver hun.
For hende personligt er det en lettelse at være i bedring, og hun er fortsat fokuseret på at blive rask, prinsessen understreger, at alle, der har haft kræft, vil vide, at det tager noget tid at indstille sig på den nye normalitet.
Kemoterapi er afsluttet
Det til trods, så understreger prinsesse Catherine, at hun ser frem til et opløftende år forude nu, hvor “der er meget at se frem til”: “Tak til alle for jeres fortsatte støtte”, sluttede hun og underskrev med sine egne initialer.
Det var tilbage i september, at prinsesse Catherine kunne offentliggøre, at hun havde gennemført sin behandling efter at have fået kemoterapi i ni måneder.
På det tidspunkt kaldte prinsesse Catherine sin sygdom for “kompleks, skræmmende og uforudsigelig”, før hun delte, at hendes største fokus var at holde sig kræftfri.
Hvor er det bare en fantastisk nyhed fra prinsesse Catherine – vi ønsker hende alt det bedste fremover!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!
LÆS OGSÅ:
° Prins William hylder Kate på hendes fødselsdag
° Maskerede personer brød ind hos William og Kate