
Den lille prins Louis har været kreativ og tegnet en tegning af sin mor, og her har han tydeligvis indfanget en særlig detalje ved hende.
Den 43-årige prinsesse Catherine er ikke kun mor til tre børn men også en kvinde med mange jern i ilden – blandt andet at sætte fokus på børns udvikling i de første leveår.
Derfor gør hun også en stor indsats for at illustrere og demonstrere hvor mange af grundstenene til børns sociale og følelsesmæssige færdigheder, der bliver lagt i de tidlige år.
Børns sociale og følelsesmæssige kompetencer kan blandt andet udvikles ved at tegne portrætter, og nu har den stolte mor vist nogle af slagsen, som både hun og hendes egne børn har lavet.
Prins Louis har tegnet modermærke
Her er især prins Georges evner som tegner fået ros, mens hans lillebror, seksårige prins Louis, har også en sans for detaljen, som Daily Mail har bemærket.
Se opslaget herunder eller klik her.
Som den eneste af prinsessens tre børn har han tegnet det karakteristiske modermærke, som hans mor har på overlæben.
“Den søde detalje i Kate-portrættet, du nok ikke fik øje på – og det viser, hvor højt Louis elsker hende”, skriver mediet i overskriften på artiklen.
Prins Louis spiller trommer
Men også i læsernes kommentarfelt møder prins Louis ros, for her står: “Et barn, der lægger mærke til detaljer, kan jeg se. Han var den eneste, der tegnede mors modermærke”, lyder det.

Tegning er dog ikke den eneste aktivitet, som prins Louis ynder, for hans far prins William har tidligere afsløret, at han også er glad for at spille trommer.
– Min yngste lærer at spille trommer, og derfor bruger jeg al min tid med fingrene i ørerne, sagde prins William i forbindelse med Tusk Conservation Awards ifølge Mirror.
Prins William satte fokus
Her var Ronnie Wood fra Rolling Stones og Mark Knopfler fra Dire Straits blandt andre tilstede, og her spøgte prins William med, at der var talent nok til at starte et band, som hans søn muligvis kunne blive en del af.
Ved samme lejlighed satte prins William fokus på de alvorlige miljøproblemer, som verdenen står overfor, og her sendte han også en tanke til sine tre børn.
Han udtrykte nemlig et ønske om, at hans børn skal leve i en verden, hvor svaler stadig trækker, og hvor der stadig lever gorillaer i Ugandas tågeskove.
Vi synes bare, at prins Louis er så dytig – ham kan prinsesse Catherine være stolt af!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!
LÆS OGSÅ:
° Prins Williams afsløring: Det skændes børnene konstant om
° Prins Louis stiller ‘sandsynligvis spørgsmål’ om prins Harry