Fd/Francis Dias/Ritzau Scanpix

Prinsesse Diana skjulte stor hemmelighed for Charles – ikke længe efter gik deres ægteskab i stykker

Inden sin død nåede Diana at afsløre, at hun havde holdt på en hemmelighed, fordi hun vidste, at sandheden ville skuffe ægtemanden.

Prinsesse Diana og prins Charles.

Meget er skrevet om parret, og det er selvfølgelig heller ikke nogen hemmelighed, at de ikke endte sammen.

For selvom det er over 40 år siden, at Diana og Charles sagde ja til hinanden i St Paul’s Cathedral på den skønne julidag, så er det også over 30 år siden, at de blev separeret.

Brylluppet, der blev beskrevet som taget ud af et eventyr, endte nemlig kun med at holde 15 år.

Diana og Charles blev skilt fire år efter seperationen, og blot et år derefter gik Diana bort i den forfærdelige bilulykke i Paris.

Til trods for, at Diana blot blev 36 år gammel, så nåede hun inden da at sætte et stort kulturelt aftryk.

Diana var involveret i en masse velgørende formål og over hele kloden opnåede hun en enorm popularitet, der aldrig er forsvundet.

Eksempelvis skrev CBS tilbage i 2012, at en undersøgelse viste, at prinsesse Diana fortsat var den mest populære royale person i Storbritannien.

Populariteten skyldtes blandt andet prinsessens enorme medfølelse for andre mennesker.

Ikke alle støttede hende

Men selvom nogle vil mene, at det uden tvivl er nogle ret gode egenskaber, der er årsagen til ens popularitet, så gik der mange rygter om, at der blev kigget særdeles skævt til Diana, og overraskende nok kom de skæve blikke fra det britiske kongehus.

Ifølge Patrick Jephson, der var Dianas private sekretær, så formåede Charles aldrig at “forene sig med sin kones ekstraordinære popularitet”.

Ligeledes har The Telegraph også skrevet, at familien ikke støttede op, da hun valgte at arbejde med HIV/Aids-patienter og patienter med spedalskhed.

Som bekendt gik Diana bort i 1997, men inden sin død nåede hun at afsløre, at hun havde skjult en hemmelighed for sin daværende ægtemand.

Artiklen fortsætter under billedet…

Diana
Charles og Diana. Foto: Fd/Francis Dias/Ritzau Scanpix

Kæmpede med mange dæmoner

Selvom “århundredets ægteskab” også endte i en meget omtalt skilsmisse, så var parret selvfølgelig også glade for hinanden og forbundet af kærlighed.

Diana og Charles mødtes første gang tilbage i 1977, da hun var 16 og han var 29. På daværende tidspunkt var han i et forhold med hendes søster, Sarah.

Som vi alle ved, så endte Charles dog med at vælge Diana, og i 1981 friede han til hende.

Diana var blot 20 år gammel, da hun blev gift med den 32-årige kronprins, og allerede året efter blev de to til tre.

Men hvad der skulle have været fyldt med lykke, var desværre også en forfærdelig tid for Diana.

Følte sig ikke god nok

Prinsessen kæmpede med spiseforstyrrelsen bulimi og ifølge hende selv blev det slemt omkring forlovelsen.

I bogen ‘Diana: Her True Story’ af Andrew Morton lød det blandt andet, at en bemærkning fra Charles var med til at sætte gang i det.

– Charles sagde: “du er ved at blive en smule tyk”, og det satte gang i noget, fortalte Diana.

Selvom folk var overlykkelige over ægteskabet, så levede Diana med et forfærdeligt pres. Ifølge hende så var medierne altid efter hende, og hun kæmpede også meget med sit selvværd.

Hun mente således ikke, at hun var god nok til Charles.

I bogen fortæller Diana også om sine forskellige selvmordsforsøg. Blandt andet kastede hun sig selv ned ad en trappe, da hun var gravid med sønnen William.

Prinsens fødsel var ligeledes ikke forbundet med den store glæde, som man måske havde håbet.

Presset fra den engelske presse blev værre, og Diana forklarede det som om, at hun følte sig overvåget. Til sidst resulterede det i, at fødslen blev sat i gang. Der var bare ét problem.

– Da vi fik William, var vi nødt til at finde en dato i kalenderen, som passede til Charles og hans polo, fortalte hun og tilføjede:

– Nå, men drengen kom, og der var stor spænding. Begejstret, alle var helt oppe at køre – vi havde fundet en dato, hvor Charles kunne stå af sin polopony, så jeg kunne føde. Det var meget rart, jeg følte mig taknemmelig for det!

Mor svarede ham igen

Nogle år efter blev Diana gravid med sønnen Harry, og det var også i den forbindelse, at prinsessen måtte holde på en hemmelighed fra Charles.

Charles havde nemlig et stort ønske om at få en datter, og Diana vidste, at hun ville komme til at skuffe ham.

– Jeg vidste, at Harry ville blive en dreng, fordi jeg så det på scanningen, fortalte Diana og tilføjede:

– Charles har altid ønsket sig en pige. Han ville have to børn, og han ville have en pige. Jeg vidste, at Harry var en dreng, og jeg sagde det ikke til ham.

Ifølge Diana så endte fødslen i stor skuffelse for Charles, hvis første reaktion var:

– Åh, Gud, det er en dreng! efterfulgt af kommentaren: “og han er endda rødhåret!”

 Af bogen fremgår det, at Charles atter valgte at lufte sin skuffelse under dåben. Denne gang til Dianas mor.

– Vi var så skuffede. Vi troede, det blev en dreng, skulle Charles have sagt.

Diana huskede dog tydeligt, hvordan hendes mor hurtigt svarede prinsen igen.

– Du burde indse, hvor heldig du er at have et barn, der er normalt.

Ifølge Diana var de seks uger op til Harrys fødsel den periode, hvor de havde det bedst.

Desværre ændrede det sig efter fødslen, forklarede Diana.

– Og så, pludselig, da Harry blev født, gik det bare galt, vores ægteskab. Det hele gik i vasken.

Parret blev separerede i 1992. Samme år som udgivelsen af bogen. De blev officielt skilt i 1996.

Diana døde efterfølgende i 1997 i en bilulykke i Paris, da hendes chauffør forsøgte at slippe væk fra medierne.

Hun blev 36 år gammel, og flere millioner fulgte med, da hun blev begravet.

En brandmand, der fandt hende på ulykkestedet, hørte hendes sidste ord. Han valgte at afsløre dem 20 år efter ulykken.

Det kan du læse mere om herunder.

Det er så trist at høre.

Diana, du er stadig meget savnet.

Må du hvile i fred.

Er du i krise, eller går du med tanker om selvmord?

Det hjælper at dele dine tanker.

Ring til Livsliniens telefonrådgivning på 70 201 201 alle årets dage mellem 11 og 05