Heldigvis har den britiske prinsesse Kate nu kunnet lægge sin sygemelding bag sig og har nu været tilbage på arbejde i en særlig henseende.
Hverdagen er stille og roligt ved at vende tilbage til normalen for den britiske prinsesse Kate, der har været igennem en langvarig kemobehandling.
LÆS OGSÅ: Efter kemobehandling: Nu er prinsesse Catherine vendt tilbage til arbejdet
LÆS OGSÅ: Prinsesse Kate er færdig med sin kræftbehandling: Nu sætter hun ord på fremtiden
Sidste måned vendte hun så tilbage til de kongelige pligter, og det har for nyligt budt på et helt særligt møde med en ung kræftpatient som hende selv.
Der er tale om 16-årige Liz Hatton, der har fået en helt særlig invitation til Windsor Castle, da prins William er blevet bekendt med hendes rørende historie ifølge Daily Mail.
Fotograf inspirerer
Liz er desværre ramt af en sjælden og aggressiv form for kræft, og det var årsagen til, at hun blev inviteret ind på slottet.
– En fornøjelse at mødes med Liz på Windsor i dag. En talentfuld, ung fotograf, hvis kreativitet og styrke har inspireret os begge. Tak for at dele dine billeder og din historie med os, lyder det fra det kongelige par i et opslag på Instagram.
Se opslaget herunder eller klik her.
Liz Hatton fik mulighed for at fotografere prins William, der overrakte ordener til cykelrytter Mark Cavendish og den tidligere fodboldspiller Karen Carney.
Diagnose er svær
Men hun blev også inviteret ind privat, så hun kunne fortælle om sin dag og sin private kamp mod kræft.
Liz Hatton fik sin kræftdiagnose i januar og har derfor haft en liste over ting, hun gerne vil nå at fotografere. Lægerne har desværre givet hende besked om, at hun kun har mellem seks måneder og tre år tilbage at leve i.
Se opslaget herunder eller klik her.
Teenageren fik sin diagnose to dage efter at have været ved lægen med smerter i underlivet, og her fandt lægerne, at hun havde tumorer i både æggestokke og lever.
Livet er værdsat
Prinsesse Kate selv har netop annonceret, at hun er færdig med sin kemoterapi og nu vil fokusere på at “være kræftfri” i forbindelse med en rørende video af hende med prins William og børnene.
I videoen fortalte prinsessen også, at kræften har lært hende at sætte pris på de simple men alligevel vigtige ting i livet “ganske simpelt at elske – og at blive elsket”.
Selv om hun nu er vendt tilbage til pligterne, så bliver det dog i hendes eget tempo.
– Selv om jeg er færdig med kemoterapi, er min vej til heling og fuld bedring lang, og jeg må tage hver dag, som den kommer, lyder det.
Hvilket fantastisk møde mellem to særlige personer!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!