Prinsesse Marie sendte buket til Naomi: Kongelig hilsen til sorgramt Dennis Knudsen

Der var en kongelig hilsen iblandt, da Dennis Knudsen i sidste uge bisatte sin lille datter Naomi.

Midt i sorgens stund har Dennis Knudsen, der sidste uge tog en sidste afsked med sin lille datter Naomi, mødt en overvældende støtte fra omverdenen.

Det er strømmet ind med tusindvis af hilsner online ud over et væld af buketter, der er blevet sendt i forbindelse med bisættelsen.

Heriblandt en særlig hilsen fra de kongelige gemakker, da også prinsesse Marie har valgt at bakke op med en blomster-hilsen.

Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix/Per Lange/Ritzau Scanpix

Dennis Knudsen er fast stylist

Dennis Knudsen har nemlig efter bisættelsen offentliggjort en række billeder af de buketter, han har lagt i haven, hvoraf en bærer prinsessens monogram.

Det bekræfter han overfor B.T. samtidig med, at han understreger, at de to har et godt forhold.

– Det er et godt professionelt og privat, vi har arbejdet sammen siden deres bryllup, fastslår han.

Dennis Knudsen styler kendte

Det giver altså god mening, at prinsessen har sendt den særlige hilsen, for Dennis Knudsen har altså i en årrække været hendes faste frisør og stylist.

Stylisten har da også tidligere rost prins Joachims hustru for at være både en særdeles sød og nem kunde at have med at gøre.

Prinsesse Marie er langt fra den eneste celebre kunde, som Dennis Knudsen har arbejdet med.

Da hotel-arvingen Paris Hilton i 2010 gæstede Danmark, var det nemlig også den danske stylist, der var hyret ind for at ordne hendes hår og makeup.

LÆS OGSÅ: Dennis Knudsen og familien tænder lys for afdød datter: Deler rørende billeder

Sikke en fin hilsen fra betænksomme prinsesse Marie!

Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!