Prins Joachim og familien flytter til prinsesse Maries hjemland Frankrig. Her er prinsesse Maries reaktion på denne beslutning.
Onsdag eftermiddag meddelte det danske kongehus, at prins Joachim flytter hele sin familie til Paris til sommer.
Det betyder altså, at prinsesse Marie vender tilbage til sit hjemland for en tid, hvilket hun tilsyneladende ser frem til.
Det skriver SE og HØR.
– Det bliver en spændende udfordring, siger prinsesse Marie til SE og HØR.
Selvom andre centrale medlemmer af det danske kongehus også har taget en uddannelse i udlandet, så er situationen med Joachim alligevel usædvanlig, fordi det er i forbindelse med en militæruddannelse.
Det vurderer historiker og kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen i et interview med Ekstra Bladet.
– Det bliver jo tydeligt, at der er en tæt forbindelse mellem militær og kongehus, og at kongehuset har besluttet sig for, at den forbindelse skal være endnu stærkere. Det her skifte viser, at kongehuset er opmærksom på den anspændte, internationale situation i verden lige nu, og at de lægger vægt på, at kongehuset skal være sat mere ind i den situation. På en måde er det et udtryk for, at de går ind i international politik og dermed vil have mere politisk indflydelse, siger Lars Hovbakke Sørensen til Ekstra Bladet.
Prins Joachim er blevet optaget på Frankrigs højst rangerende militære lederuddannelse på École Militaire i Paris. Derfor flytter prins Joachim, prinsesse Marie, prins Henrik og prinsesse Athena altså til den franske hovedstad.
Uddannelsen finder sted seks dage ugentligt fra september i år og frem til sommeren 2020. Den består ifølge Kongehuset af to dele, som afvikles ved henholdsvis Centre des Hautes Études Militaires (CHEM) og Institut des Hautes Études de la Défense Nationale (IHEDN).
Flytningen kommer ikke til at medføre ændringer i forbindelse med prins Joachim og prinsesse Maries protektioner og samarbejdspartnere.
Sikke en spændende nyhed for prins Joachim og hans familie! Del gerne denne artikel med dine venner på Facebook, så de ikke går glip af Maries reaktion.
Arkivfoto: Wikimedia Commons/Frankie Fouganthin