Rachel Ellebyes forældre har naturligvis været i København for at bakke op om hende under ‘Vild med dans’, men lørdag kom hendes far galt afsted.
Fredag var en stor aften for Rachel Ellebye, for her var hun endnu engang på gulvet i ‘Vild med dans’ med partner Thomas Evers Poulsen.
Naturligvis var hendes forældre Theresia Treschow-Kühl og Lars Ellebye mødt op for at støtte hende under konkurrencen, men deres tur til København fik desværre uheldige konsekvenser.
LÆS OGSÅ: Rachel Ellebye fik svær debut i ‘Vild med dans’: Nu deler hun nye ord om sin aften
LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’ har altid været Rachels store drøm: I aften går den i opfyldelse
De to havde booket sig ind på Hotel D’Angleterre, fordi de lørdag morgen skulle hjælpe Rachels storebror med at tømme hans kollegieværelse.
Lars Ellebye faldt
Han er nemlig kommet ind som kadetaspirant i Søværnet, men her gik det ganske galt for Lars Ellebye.
– Han var desværre så uheldig at falde lørdag morgen og flække sin knæskal. Han er ved godt mod og har allerede fået det bedre. Der er nogle stærke, norske sømandsgener i vores familier, siger Rachel Ellebye til Her & Nu.
Skaden er sket i samme ben, som Lars Ellebye beskadigede sidste år, hvor han faldt hjemme i Aabenraa og rev ledbåndet over.
Rachel gik videre
Nu er Lars Ellebye sygemeldt indtil starten af november, men Rachel Ellebye håber naturligvis på lige så hurtig bedring som sidst, og hun tror, at de gode gener gør udslaget.
Rachel Ellebye og Thomas Evers Poulsen endte med at gå videre i ‘Vild med dans’ på trods af en lav placering, selv om de denne gang fik mere ros for deres vals.
Men karaktererne fra sidste uge blev lagt sammen med fredagens karakterer, og det gjorde, at de endte på en delt sidsteplads, og det var selvfølgelig en stor lettelse, at de endte med at gå videre.
–Jeg tror bare, at alle mine nerver var helt bygget op, og så faldt det hele. Jeg er så glad for, at jeg får lov at fortsætte i ‘Vild med dans’. Jeg glæder mig til at få en god hviledag i morgen og så tilbage og træne igen med Thomas, siger Rachel Ellebye til BILLED-BLADET.
Parret gør deres bedste
Thomas Evers Poulsen siger, at parret gør det, så godt de kan, og at de ikke kan gøre det meget bedre så. Heldigvis har de modtaget mange søde kommentarer om den pasodoble, de fremførte i første program.
Hvad dommerne synes, kan parret ikke rigtig ændre på, og de har været glade for deres præstation de to sidste fredage.
Vi ønsker Lars Ellebye rigtig god bedring!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!