
Rasmus Seebach var med til premieren på filmen om farmand Tommy Seebach, og nu deler han sin ærlige mening.
Tirsdag var helt særlig for Seebach-familien.
Her var der endelig premiere på den længeventede film ‘Under stjernerne på himlen’, der handler om Tommy Seebach.
Filmen, der har Anders Matthesen i hovedrollen som Tommy, fortæller historien om alt fra musikerens sejr ved Dansk Melodi Grand Prix til hans efterfølgende livskrise og kamp mod et forfærdeligt misbrug.
Tommys ene søn, musikeren Rasmus Seebach, var selvfølgelig til stede ved premieren, og han har nu valgt at sætte nogle ord på, hvad han synes om filmen, samt hvordan han tror, at hans far ville have det med den.
– Det har lige taget et døgns tid at lande ovenpå en virkelig surrealistisk og vild oplevelse, indleder Rasmus sit opslag på Instagram.
Artiklen fortsætter under billedet…

Er meget stolt
Rasmus ved, at det kan være udfordrende at skildre et helt liv i en film, men han mener dog alligevel, at man har formået at komme frem til et flot resultat.
– Jeg synes virkelig, at filmholdet fanger den emotionelle sandhed om min fars historie. Samtidig nuancerer filmen billedet af min far, og det føles godt.
I filmen medvirker også Neel Rønholt, som spiller Rasmus’ mor, Karen, og ifølge Rasmus gør både Anders og Neel det overbevisende, hvilket han er stolt over.
Men det er ikke blot Rasmus, der kan være stolt over resultatet. I opslaget skriver musikeren, at han også tror, at Tommy ville have været stolt, hvis han havde haft muligheden for at se filmen.
– Efter premieren i går tænkte jeg, at jeg tror sgu, min far ville ha’ været stolt. Og måske endelig fundet ro i sit indre, skriver Rasmus og fortsætter:
– Stolt af at musikken lever videre. Fundet ro, fordi hans kamp alligevel ikke havde været forgæves. For nu findes der en film om en mand, som kæmper for at blive anerkendt, kæmper imod sit misbrug og sit eget selvværd og samtidig kæmper for at slå til som familiefar.
– “Under Stjernerne På Himlen” er blevet en film, som jeg tror, flere kan relatere til – og måske ligefrem bruge til noget. Og så gi’r det hele måske mening alligevel.
Du kan se hele Rasmus’ opslag herunder eller HER.
Hvor er det nogle fine ord, Rasmus!
LÆS MERE:
° Keld Heick deler hjerteskærende minde om Tommy Seebach
° Rasmus Seebach sætter ord på stor sorg i ‘En særlig samtale’