Rasmus Staghøj havde stor oplevelse med sønnen

TV-vært Rasmus Staghøj har haft sin fireårige søn med på stadion for første gang, og det var i den grad en stor oplevelse for både far og søn.

Der er ingen tvivl om, at ‘Go’ morgen Danmark’-værten Rasmus Staghøj er en stolt far til sine to sønner, hvor fireårige Charlie er den ældste.

De to har netop delt en stor oplevelse sammen, for TV-værten har haft sin ældste søn med på stadion for første gang, og det leder tankerne tilbage til dengang, han selv var barn og med far på stadion.

Det beskriver han som en “overvældende og berusende følelse”, som han altså har set frem til at dele med sin søn, hvilket han deler på Instagram.

Rasmus Staghøj forberedte sønnen

Det var TV-værtens barndomsklub Silkeborg, der skulle spille mod Brøndby – meget lig den kamp, som TV-værten husker glædeligt tilbage på.

Både far og søn havde iført sig en rød Silkeborg-trøje, så de var klar til at heppe på spillerne, og Rasmus Staghøj havde selvfølgelig forberedt Charlie lidt.

Se opslaget herunder eller klik her.

“Han ved, at vi skal spise aftensmad fra bakker, at vi skal sidde på plastiksæder sammen med en helt masse andre mennesker, at vi skal lære nogle nye sange, at det bliver koldt, at han kommer sent i seng og selvfølgelig, at vi holder med de røde”, skriver Rasmus Staghøj.

Rasmus Staghøj fik nyt job

Fodboldkampen endte uafgjort, men Rasmus Staghøj skriver, at sønnen håbede på, at Silkeborg-spilleren Tonni Adamsen ville score et mål, hvilket også skete.

Rasmus Staghøj er lige blevet en del af værtsholdet på TV 2 News ud over, at han også stadig er tilknyttet ‘Go’ morgen Danmark’.

– Jeg har fået mulighed for at være vært på TV 2 News efter behov. Det er jeg enormt glad for, for jeg nyder at lave begge dele, udtalte Rasmus Staghøj i den forbindelse til Ekstra Bladet.

Karrieren ligger åben

Det var tilbage i efteråret 2023, at TV-værten blev fyret fra TV 2 Sport, efter han havde udtrykt et ønske om, at det var tid til at udforske en ny genre af journalistikken.

Indtil videre har karrieren stået på en deltagelse i ‘Vild med dans’, hvor han kom i semifinalen, og lige nu kombinerer han altså værtsjobs på ‘Go’ morgen Danmark’ og TV 2 News.

Privat blev Rasmus Staghøj gift med Katrine Hughes, efter parret har været forlovet i fem år, tilbage i december, så der er til gengæld nok at glæde sig over privat.

Hvor er det bare en sød historie – vi er glade for, at både far og søn hyggede sig!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

LÆS OGSÅ: