Rasmus Staghøjs søde gestus over for kollegaerne

TV-værten Rasmus Staghøj var ekstra sød overfor kollegaerne tirsdag morgen, hvor han overraskede flere af dem med en sød gestus.

Rasmus Staghøj har været en del af TV 2 i mange år. I flere år dækkede han sporten og især Tour de France-dækningen var han en stor del af. Han blev sidenhen også vært på programmet ‘AftenTour, som dækkede dagens etape.

Men efter han meldte ud, at han ikke længere ville dække det store cykelløb, kom der en fyringsrunde på TV 2 i oktober 2023. Her var Rasmus Staghøj en af dem, som mistede jobbet.

Han skulle dog ikke gå arbejdsløs længe, inden han endte på TV-kanalen igen. Han fik et job som vikar på Go’ Morgen Danmark. Den stilling endte med at blive fast, og i sidste uge kom det frem, at han nu også er blevet vært på TV 2 News.

Det betyder, at han har mange kollegaer, og tirsdag morgen overraskede han flere af dem.

Overraskede med blomster

Han var blevet inspireret af en gæst, der havde været i ‘Go’ morgen Danmark’-studiet.

Efter 20-årige Emil Rafn havde haft en depression, tog han en stor beslutning. Han ville være med til at sprede glæde og gøre en forskel for andre. Derfor er han begyndt at give blomster til ældre på plejehjem.

Og det med at sprede glæde tog Rasmus Staghøj til sig.

‘Go’ morgen Danmark’ har delt en sød video, hvor man kan se, at han tager rundt i studiet og overrasker kollegaer med blomster. Han er både i make-uppen, hvor en make-up-artist og tv-værten Petra Nagel får blomster, men også kokken Gorm Wisweh bliver overrasket med blomster, da han møder ind.

Du kan se indslaget med Rasmus Staghøjs inspirationskilde i ‘Go’ morgen Danmark’ på TV 2 Play.

Du kan se den fine video herunder:

Hvor er det bare fint. Lad os dele det gode budskab om, at vi alle skal huske at sprede god stemning til andre.

LÆS MERE:

 

Læs mere om...