Rasmus Tantholdt har været i de værste krigszoner: Denne særlige genstand har han altid med i kufferten

TV2's korrespondent Rasmus Tantholt i Vedbæk, tirsdag den 13. september 2022.. (Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix)

Gennem sit arbejde har Rasmus Tantholdt opholdt sig i alverdens brændpunkter, men der er én ting som altid er med ham, der kan skabe et frirum, selv når verden brænder.

50-årige Rasmus Tantholdt har gennem sin karriere rapporteret fra alverdens brændpunkter. Hvad end det har drejet sig om naturkatastrofer eller krigszoner. Men når man står ude blandt de menneskelige katastrofer, så har man brug for at puste ud og få ladet batterierne op.

Hvordan man gør det er forskelligt fra person til person, men for Rasmus Tantholdt er der en særlig ting, der giver ham et frirum.

Har altid særlig trøje med i kufferten

Journalisten er glødende AGF-fan, overfor Ekstra Bladet fortæller han, at han altid har en AGF-trøje med sig, når han rejser ud på opgaver i verdens brændpunkter.

– Jeg kan slå hjernen fra og tænke på noget helt andet, når jeg ser AGF. Det kan virke mærkeligt at se fodbold, når jeg befinder mig i et land med død og ødelæggelse. AGF giver mig et frirum, selvom det ikke er altid, jeg kommer i bedre humør, siger han til Ekstra Bladet.

Lang kærlighedshistorie

At Rasmus Tantholdt er fan af AGF er kendt af de fleste. Han har talt om sin kærlighed til klubben i forskellige interviews, han kan tit ses på den århusianske klubs stadion og så har han en tatovering af klubben på sin arm.

Selvom han i dag bor på Sjælland, så er han født i Aarhus og kærligheden til fodboldklubben i smilets by falmer tydeligvis ikke, selvom han ikke har boet i byen længe.

Han bor sammen med sin kommende hustru, Natasja Crone. Parret blev forlovet på hendes fødselsdag i år og er nu ved at planlægge den store dag.

Nu hjælpes vi ad med at ønske Rasmus Tantholdt alt det bedste fremover.

Exit mobile version