Foto: Henrik R Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix

Rasmus Tantholdt og Natasja Crone deler sød detalje om deres kommende bryllup

Det populære journalistpar Rasmus Tantholdt og Natasja Crone blev tidligere på året forlovet. Nu sætter de lidt flere ord på, hvordan brylluppet kommer til at blive.

Da Natasja Crone fyldt 53 år den 12. juni havde hun regnet med, at det bare ville blive en helt normalt stille og rolig fødselsdagsfejring. Hendes kæreste havde dog andre planer.

På forhånd havde Rasmus Tantholdt fortalt hende, at han havde en overraskelse til hende, og foran familien faldt han på knæ for hende og bad hende om at blive hans for evigt.

Han fik et stort ja, og nu står parret overfor at skulle arrangere deres drømmebryllup.

Det er endnu ikke på plads, hvordan det helt konkret bliver, men overfor HER&NU åbner Rasmus Tantholdt op for, hvordan den store dag kommer til at blive.

Kærlighedsfest

De to vil nemlig ikke holde et formelt og klassisk bryllup, men vil derimod holde en kærlighedsfest. Parret er lige nu til festivalen Smukfest i Skanderborg, hvor de nyder musikken og hinanden.

– Man kan sige, at vi bliver inspireret af smukfest. Vores bryllup skal være en kærlighedsfest ligesom smukfest – Ikke en traditionel bryllupsfest med kys under bordet og brudevals klokken 00.00. Det skal være en sjov fest, siger Rasmus Tantholdt til HER&NU.

Parret skal ikke giftes i en kirke, men regner med at skulle vies af en borgmester.

Det bliver ikke første ægteskab for hverken Rasmus Tantholdt eller Natasja Crone. Rasmus Tantholdt har tidligere været gift med Caroline Boserup og Cecilie Beck. Med førstnævnte har han sønnen Emil.

Natasja Crone har tidligere været gift med Nikolaj Back. De fik sønnerne Samuel og Noah sammen.

Nu hjælpes vi ad med at ønske Rasmus Tantholdt og Natasja Crone alt det bedste fremover.