Reaktionerne strømmer ind efter Søren Papes død: “Jeg vil savne dig hver dag”

Foto: Niels Henrik Dam/Nielshenrikdam/Ritzau Scanpix

Partiformanden for Det Konservative Folkeparti, Søren Pape Pape Poulsen, mistede livet pludseligt i en alder af blot 52 år.

Det offentligjorde partiet selv på deres hjemmeside lørdag.

Politikeren blev ramt af en alvorlig hjerneblødning i Vejen i fredags midt under et partimøde.

Han blev derefter kørt på Odense Universitetshospital, men klarede den desværre ikke.

Partiet skriver følgende på deres egen hjemmeside:

– Alle, der har været så heldige at kende Søren, ved, at han var et omsorgsfuldt menneske. Det kunne de fleste endda mærke, selvom de bare havde mødt ham kort. Han tænkte altid på andre først, skriver Søren Vandsø, som er generalsekretær i partiet og fortsætter:

-Han faldt om i det, han havde viet sit liv til. Det politiske liv, der skulle skabe et bedre liv for os andre. Han var ved at orientere os om ældrepolitik og udenrigspolitiske betragtninger, og det sidste han oplevede var et stort bifald fra sine partifælder.

Siden offentliggørelsen af hans død er reaktioneren strømmet ind fra både kollegaer, kendte og helt almindelige danskere.

“Jeg vil savne dig hver dag”

En af dem, der var hurtig til at reagere på den sørgelige nyhed, var Inger Støjberg, som var gode venner med Søren Pape Poulsen.

Hjemme hos Søren Pape Poulsen og gæst Inger Støjberg Inger Støjberg Søren Pape Poulsen. Foto: Foto: Niels Henrik Dam/Nielshenrikdam/Ritzau Scanpix

I et Facebook-opslag skrev hun:

-Jeg er så ulykkelig over, at min gode, kærlige og helt fortrolige ven, Søren, er død.Vi har haft så mange gode oplevelser sammen, og der var intet, hverken personligt eller arbejdsmæssigt, som vi ikke kunne tale om. Heldigvis var hverken han eller jeg i tvivl om vort venskab og loyalitet. Søren, jeg vil savne dig hver dag.

Hans nære kollega, Mette Abildgaard, som er politisk ordfører for Det Konservative Folketparti, har også delt en reaktion siden dødsfaldet:

Hun afslører blandt andet, at det var hende, der ringede til alarmcentralen 112.

– Opkaldet på min telefonliste viser, at det var klokken 17.26, at Søren faldt om, og jeg fik 112 i røret. I dag måtte vi indse, at håbet var ude, og vi har mistet Søren for altid.

Som mange andre roser hun ham samtidig for hans store engangement og venlige personlighed:

– Jeg vil savne Søren som menneske, som ven og fortrolig og som partiformand. Han gav os troen på, at partiet kan meget mere, og han gav aldrig op. En ukuelig fighter. Lige til det sidste, skriver hun.

“Tårene har trillet”

Pia Olsen Dyhr har også haft en stærk reaktion på sin kollegas død.

I et opslag på Facebook skriver hun:

Tårerne har trillet hele eftermiddagen. Min gode, søde, varme og kærlige ven Søren er her ikke mere. Søren Pape døde tidligere idag. Og det er helt ufatteligt. Jeg kan slet ikke rumme det.

Det er dog ikke kun politiske kollegaer, der har reageret på, at Søren Pape har forladt verden i en alt for ung alder.

“Hvil i fred”

Søren Pape Poulsen, der ligesom Silas Holst, også var homoseksuel og tidligere gift med en mand, virker til at have haft et nært forhold til den professionelle danser.

Danseren har nu dedikeret et opslag til Pape, hvor han skriver følgende:

– Hvil i fred kære Søren!! Tak for alle snakkene og kaffen. Det var en fornøjelse hver gang.

Udover politikere og andre kendte ansigter, er danskerne også chokeret efter nyheden.

Et opslag delt af Newsner Danmark om dødsfaldet har fået flere end 13.000 reaktioner fra danskere, der kondolerer og sender deres venlige tanker til familien og de efterladte.

En læser skriver eksempelvis:

-Alt for ung, kondolerer til familien.

Og sådan fortsætter tusindvis af hilsner til de efterladte i kommentarsporet på Facebook.

Søren Pape Poulsen blev født i 1971 og mistede livet pludseligt i 2024 som blot 52-årig.

Han har fra 2014 op til sit dødsfald været formand og politisk leder for Det Konservative Folkeparti.

Han var desuden Justitsminister i omkring tre år fra 2016-2019.

Vores tanker går til de efterladte. Må han hvile i fred.

Exit mobile version