Parret har netop fejret en helt særlig dag i kærlighedens navn.
Man må desværre sige, at Renée Toft Simonsen og Thomas Helmigs seneste år har været både turbulent, forfærdeligt og uretfærdigt.
I stedet for at afslutte året med smil og glæde, så måtte forældrene kort forinden tage afsked med deres elskede søn, Hugo, der gik bort i en alder af blot 24 år.
Dødsfaldet har med fuld forståelse været voldsomt for parret, der i løbet af året har benyttet flere lejligheder til at mindes, hylde og ære deres søn.
Og hvordan kommer man over et så forfærdeligt tab som forælder og som par? Det gør man aldrig.
Et sådan tab og den efterfølgende sorg kan enten ødelægge en hel familie eller bringe dem endnu tættere sammen, og det lader til, at det sidste gør sig gældende for Renée og Thomas.
Der er heller ingen tvivl om, at kærlighed også har fyldt og stadig fylder utrolig meget hos parret.
Forleden kunne de fejre en helt særlig dag. Parret kunne nemlig fejre deres 23-års bryllupsdag, og det markerede begge selvfølgelig på de sociale medier.
Artiklen fortsætter under billedet…
Hvis ikke for evigt så bare i det her liv
Thomas havde selv valgt et billede af parret fra den særlige dag, og Renée valgte i stedet et billede af en flot buket røde roser med en rørende tekst.
– 23 år, my love. Som hun siger Bette Davies i ‘All about Eve’ . “Fasten your seat belts, it’s going to be a bumpy night”, og det blev det, og så blev det også så uendelig meget andet og meget, meget mere. I medgang og modgang – hvis ikke for evigt så bare i det her liv, skriver Renée, hvorefter hun kærligt afslutter den fine tekst.
– Jeg elsker dig stadig.
Begge opslag har selvfølgelig fået en masse kærlighed.
Blandt andre har Peter Frödin, Lis Sørensen og Sanne Salomonsen ønsket parret stort tillykke med dagen.
Du kan se Renées opslag herunder eller HER.
Lad os ønske parret stort tillykke med kærligheden i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen.