
77-årige Richard Ragnvald reagerer nu på kollegaens død.
Richard Ragnvald er en legende i den danske musikbranche, som de fleste danskere kender.
Allerede i 1959 dannede sangeren bandet The Rich’s Band, og siden har musikken været hans levevej. Han gik solo i 1980’erne og det er især hans Dansktop-musik, som mange kender ham for. De fleste herhjemme kan uden problemer synge med på hans kendte hit ‘Kære lille mormor’.
Men han har også sange som ‘Tak fordi vi er venner’, ‘En lille kro ved Hvide Sande’ og ‘Farmors sang’ på repertoiret.
Selvom han efterhånden er blevet 77 år, så tager han stadig rundt i hele landet og underholder danskerne med sin musik.
Gennem hans lange karriere har han mødt utallige musikere, og det er et dødsfald blandt en kollega, der nu har fået ham til tasterne, hvor han udtrykker sin sorg.
Et dejligt og positivt menneske
I går kom det frem, at musikeren Jan Jacobsen var død. Han blev 80 år, og udover at være musiker, arbejdede han også som radiochef. Han var Dansktop-musiker og i 2010 blev han en del af ‘Fede Finn & Funny Boyz’. De er blandt andre kendt for sangen ‘Kærligheden brænder’.
Jan Jacobsen var i 1970’erne en del af den populære duo ‘Jan & René’ sammen med René Schiött. Samarbejdet sluttede i 1980’erne, da de ville hellige sig deres familier.
Jan Jacobsens død har fået ‘Tak fordi vi er venner’-sangeren til at reagere.
– Det er med sorg at endnu en solist inden for Dansktoppen, Jan Jacobsen ikke er i blandt os mere, skriver Richard Ragnvald i et opslag på Facebook.
I opslaget har han delt et billede af de to sammen.
– Jeg husker Jan som et fantastisk dejligt og positivt menneske, skriver han og slutter opslaget med ordene:
– Tak, fordi jeg lærte dig og kende Jan. R.i.P æret være dit minde.
Sikke nogle smukke ord, som Richard Ragnvald deler. Hvil i fred, Jan.