Richard Ragnvalds hustru er ramt af sygdom

Dansktopsangeren Richard Ragnvalds hustru Vibeke er ramt af sygdom, og derfor har han sørget for en sød foræring til hende.

Helbreddet er desværre ikke, hvad det har været for dansktopsangeren Richard Ragnvalds hustru Vibeke, der er ramt af rygproblemer.

Derfor kommer ægteparret heller ikke så meget ud sammen mere, men 77-årige Richard Ragnvald har dog sørget for, at hans hustru ikke er bundet til sit hjem.

Musikeren har nemlig investeret i, at hun har fået en elbil af mærket Opel Mokka, og de har begge til sigte at kunne deltage i sommerevyerne.

– Vibeke skranter. Det er ryggen, den er gal med, og det er kommet med årene. Hun tør ikke blive opereret – jeg har været med hende til undersøgelser, og de siger, at man kan operere, men ikke tage smerterne, siger Richard Ragnvald til BILLED-BLADET.

Helbreddet er godt

Derfor er Vibeke bange for at komme til at sidde i kørestol, men ægteparret vil altså stadig gerne ud at se revy, og det kan de også, så længe Richard Ragnvald sidder bag rattet.

Til gengæld er helbreddet godt for musikeren selv, og han optræder stadig på plejehjem, hvilket han trives rigtig godt med, for musikeren har et stort repertoire, som de ældre kan huske fra deres unge år.

Lidt pudsigt er det dog, at nogle af dem, som Richard Ragnvald optræder for, ind imellem er yngre, end han selv er.

Mødet var tilfældigt

Det er efterhånden mange år siden, at Richard Ragnvald mødte sin Vibeke, da han efter en optræden i starten af 1980’erne skulle have en øl på en natklub, hvor hun stod bag baren.

– Jeg kiggede hende i øjnene og sagde: “Vil du med mig til Mallorca?” Så sagde hun: “Det vil jeg faktisk godt”. Så snakkede vi ikke mere om det, og jeg sagde pænt farvel og tog tilbage til Aarhus, har Richard Ragnvald tidligere fortalt i ‘Til middag hos’.

Da Richard Ragnvald året efter tog forbi en grillbar i Aarhus, mødte han igen Vibeke, og hun spørger ham, hvad han laver der, og så viser det sig faktisk, at det er hendes grillbar.

Sønnen havde det svært

Derefter bliver dansktopsangeren lidt af en stamkunde, og herefter blev parret enige om, at de lige så godt kunne flytte sammen.

Ægteparret blev gift i 2012, og de har i dag sønnen Thomas sammen, og han har desværre ikke altid haft det nemt.

– Børn kan være modbydelige. Og det gik udover Thomas i skolen. Der blev han drillet med, at hans far er Richard Ragnvald, har han tidligere sagt til B.T.

Vi håber på det bedste for Vibeke – hvor er det godt, at hun har Richard Ragnvald til at støtte hende!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

LÆS OGSÅ: