Rikke fra ‘Den store bagedyst’ tager springet: Her er hendes nye karriere

Rikke Imer fra ‘Den store bagedyst’ kvitter nu jobbet som socialrådgiver for at starte sin egen virksomhed med fokus på bagning.

Det er tid til forandring for Rikke Imer, der lige nu er aktuelt i DR’s ‘Den store bagedyst’, for hun har kvittet jobbet som socialrådgiver for at blive selvstændig.

Indtil nu har hun arbejdet som socialrådgiver igennem 11 år men at lave sine egne kurser trækker i den gæve nordjyde, og derfor har hun nu taget imod et særligt tilbud.

Aalborg Kommune har nemlig et tilbud til iværksættere, som hun vil benytte sig af for at få råd og vejledning til, hvordan hun kan starte sin egen virksomhed op.

– Jeg skal prøve det, for det er en mulighed serveret på et sølvfad at stå i bageteltet, så jeg vil gerne lave bagekurser og chokoladekurser i Nordjylland, siger hun til Se og Hør.

TV er overvældende

Jobbet som socialrådgiver har nemlig også været et krævende et af slagsen, og nu ser Rikke Imer frem til at sprede glæde med sin nye karrierevej.

At blive en del af universet i ‘Den store bagedyst’ har været ganske overvældende for bage-talentet, der godt vidste, at hun har et særligt talent for at lave fyldte chokolader.

Nu skal hun lige vænne sig til, at seerne derude også har en holdning til hende, når hun er på skærmen, men hun har jo selv fulgt programmet igennem mange sæsoner, og folk genkender hende da også ind imellem.

Rikke Imer
Foto: DR

Vi ønsker Rikke held og lykke med det store spring!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

Exit mobile version